I øjeblikket er det største tabu i dansk politik at sige, at vi kan og skal tage imod mange flere flygtninge.

Debatten handler desværre om alt andet end, hvordan vi kan leve op til vores moralske pligt til at hjælpe mennesker på flugt fra voldtægt, halshugninger, tortur og bomber.

Regeringen er fuldstændig fraværende i den debat. Enten sender man Inger Støjberg til Jordan for at spise shawarma, eller også er hun i gang med at forhandle mængderabat med udenlandske medier for at indrykke en annonce om, at flygtninge skal holde sig væk fra Danmark.

Mig bekendt sidder krigsflygtninge sjældent på cafe midt i krigen, hverken for at læse aviser eller tjekke annoncer. Det er Støjberg nok fuldstændig klar over. Det er hverken flygtninge eller menneskesmuglerne, hun får i tale. Det er den indre svinehund, som skal fodres.

Nærområderne, der i øjeblikket bukker under for flygtningepresset, men også europæiske lande som Grækenland, Tyskland og Sverige, må ryste på hovedet af Inger Støjbergs annonce.

Man kunne tro, at annoncen ville vække voldsomme reaktioner fra oppositionens og landets største parti, Socialdemokraterne. Men nej. Det, der fik Socialdemokraternes politiske ordfører op af stolen, var, at annoncen var trykt i en avis, der støttede Hizbollah. Ikke et ord om indholdet af annoncen, eller hvilket billede den skaber af Danmark. Socialdemokraterne var blot forargede over, at annoncen var i den forkerte avis.

Alt imens politikere på højre og venstre side i det danske Folketing diskuterer behovet for grænsebomme, og hvorvidt vi skal begynde at etablere en europæisk løsning eller ej, vandrer tusindvis af krigsflygtninge rent faktisk langs en dansk motorvej, mens borgere og hjælpeorganisationer desperat prøver at hjælpe dem.

JA! Lad os få en europæisk løsning, så de bredeste skuldre kan bære de fleste flygtninge. Det ønsker den britiske, tyske, svenske, franske og spanske regering også, mens alle borgerlige partier inklusive Socialdemokraterne i Danmark ikke vil være med i en fast fordeling i EU.

Og ja, lad os hæve ulandsbistanden, så der bliver penge til at hjælpe ordentligt i nærområderne. Men hvad gør vi i mellemtiden? Hvorfor er der ikke nogen, der højt og tydeligt siger »Det er faktisk vores pligt at tage imod flere flygtninge«?

Allerede efter, at små 250 flygtninge havde krydset grænsen til Danmark, begyndte Støjberg at tale om, at Danmark ikke kunne følge med. Men det er den største løgn. Det eneste punkt, hvor vi ikke kan følge med, er for de utallige civile frivillige danskere, der møder op for at hjælpe.

Røde Kors kan ikke nå at registrerer alle dem, der melder sig i øjeblikket. Mellemfolkelig Samvirke holdt deres første mobiliseringsmøde for et par dage siden, og det var nødt til at foregå i deres gård, fordi de ikke havde plads indenfor til de 5-600 fremmødte frivillige. Flere tusinde Venligboere bygger bro mellem danskere og flygtninge dagligt. Samtidig knokler organisationer som Red Barnet, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp m.m. i døgndrift.

Danmark kan godt følge med. For civilsamfundet har rejst sig. De tager et personligt ansvar på sig. De sætter deres egne personlige behov, planer og fritidsinteresser til side for uden tøven at tilbyde at skaffe husly, transport, mad, tøj og juridisk bistand til flygtninge.

Danskerne viser en hel basal medmenneskelighed! Nogle af dem risikerer oven i købet en tur i fængsel for at køre flygtninge til Sverige.

Billedet af den 3-årige kurdiske dreng Ayan, der lå livløs på stranden, fik de fleste af os til at ligge søvnløse. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor meget han lignede min yngste, da han var i den alder. Men måske var det netop dét, der skulle til for, at vi for alvor skulle forstå, at der ikke er nogen, som flygter for sjov.

Man forlader ikke sit hjem, sine venner, sin hverdag og alle sine ejendele for at sejle og vandre mod et helt fremmed land i nord – hvis der var andre muligheder. Man udsætter ikke sine børn for de ting, hvis man kunne lade være. Man gambler ikke med sit og børnenes liv, hvis det ikke er livsnødvendigt.

Naturligvis kan Danmark ikke, som i nærområderne Tyrkiet, Jordan og Libanon, tage millioner af mennesker. De skal vi heller ikke. Vi skal også presse de rige lande i Mellemøsten til at løfte deres del af ansvaret. Men vi skal også feje foran egen dør.

Danmark kan og skal tage flere flygtninge! Det har vi både økonomisk, geografisk og menneskeligt overskud til. Jeg synes faktisk ikke, vi kan lade være, hvis vi vil bevare en smule anstændighed. Og til dem, der siger, at nu bliver vi oversvømmet med flygtninge. Til jer vil jeg blot fortælle, at 25 pct. af Libanons befolkning består af flygtninge, mens det kun er 0,11 pct. af Europas.

Lad os nu ikke glemme proportionerne.

Uanset hvor mange annoncer regeringen indrykker, er krigsflygtningene her rent faktisk nu. De er på færgen, i togene og på vejene. Og hvis Danmark ikke skal ende i de europæiske historiebøger som det land, der satte grænsebomme op for at svigte sit sociale ansvar, så er Christiansborg nødt til at følge de tusindvis af Venligboere og sige velkommen til langt flere flygtninge – og deres familier.

Og det gør man ikke kun med ord, men også med handling. Flygtningene skal vide, at Danmark faktisk mener det, når vi byder dem velkomne. Familiesammenføringsreglerne, som den tidligere SR-regering indførte, skal ændres. Forestil dig at være i Danmark, men kun på midlertidig ophold, samtidig med, at du ved, at du ikke kan få dine børn og ægtefælle op, førend der er gået minimum et år.

Det er psykisk tortur, at flygtninge skal sidde et år i Danmark velvidende, at deres familie har en ubeskyttet skæbne og tilværelse i Syrien og nabolande.

Et billede af en mand, som spytter på flygtninge fra en motorvejsbro, har turneret rundt på internettet. Det forargede os, og mange har siden skrevet, at han ikke er et billede på alle danskere.

Det er jeg enig i. Men der er mange måder at spytte på flygtninge på.

Og hvis regeringen ikke ændrer reglerne og sikrer ophold til de mennesker og deres familier, som flygter fra ISIL – ja, så er det også en måde at spytte på flygtninge.

Politiken 14/09 2015