Det er utrolig vigtigt, at vi i fællesskab siger fra over for fundamentalister som Hizb-ut-Tahrir. De kan aldrig nogen sinde være talerør for muslimerne.

HIZB-UT-TAHRIR FIK stor opmærksomhed om deres debataften i Den Sorte Diamant i København i sidste uge. Flere hundrede mennesker demonstrerede udenfor. I den forbindelse må jeg ærligt indrømme, at jeg blev meget chokeret over, hvor dygtige Hizbut-Tahrir er, hvis de kan bilde journalister ind, at de faktisk er talerør for en større gruppe muslimer.

Mange har nok aldrig nogen sinde været i kontakt med organisationen. Det har jeg – på ganske nært hold – da jeg for nogle år siden traf en gammel klassekammerat.

FØRSTE GANG, jeg mødte ham, havde han fået stort fuldskæg og ekspederede i en bager. Han fortalte, at han havde fundet ‘ den rette vej’. Da den religiøse sammenhæng gik op for mig, kom jeg til at grine.

Jeg kunne slet ikke få det til at passe med det billede, jeg havde af ham som lidt af en ballademager.

Flere år efter mødte jeg ham så igen. Hans skæg var forsvundet, og hans tøj var fint og stilfuldt.

Samtidig var han meget interesseret i, at vi skulle holde kontakten ved lige, og vi mødtes derfor et par gange for at drikke kaffe.

Jeg blev hurtigt klar over, at han havde ret rabiate religiøse holdninger. Han syntes, at homoseksuelle skulle straffes, kvinder hørte til bag hjemmets fire vægge, og demokratiet skulle bekæmpes. Jeg protesterede, og vi havde nogle voldsomme diskussioner, hvor han bl. a. fortalte mig, at jeg med min tilgang til livet ville komme i helvede. Jeg kunne ikke tro mine egne ører, og nærmest for sjov sagde jeg til ham, at han lød som en fra Hizb-ut-Tahrir. ‘ Det er jeg også’, svarede han.

HAN BEGYNDTE at fortælle mig en del om organisationen, der bl. a. stod for bekæmpelse af demokratiet.

Jeg forstod efterhånden, at han havde fået besked på at kontakte mig. Ledelsen registrerede simpelt hen, hvilke personer med muslimsk baggrund der var politisk aktive, og så forsøgte man at kontakte dem via folk, som kendte dem, for at få dem til at indstille deres aktiviteter. Formålet med hans møder med mig var slet og ret at forsøge at få mig til at gå ud af politik. Jeg gjorde det klart for ham, at det kunne han godt droppe – og det var så slutningen på den kaffeslabberas.

Det er utrolig vigtigt, at vi i fællesskab siger fra over for fundamentalister som Hizb-ut-Tahrir. Jeg er dansker med muslimske rødder, men ligesom de fleste andre muslimer i Danmark foragter jeg alt det, Hizb-ut-Tahrir står for. De kan aldrig nogen sinde være talerør for muslimerne.

DERFOR SYNES jeg også, at der hviler et ekstra ansvar på pressen for at lade være med at fremstille organisationen, som om de repræsenterer en større gruppe muslimske borgere.

Det bedste våben mod en lille ekstremistisk organisation som Hizb-ut-Tahrir er uden tvivl sammenhold imod dem. Lad os ikke provokere af dem og tro, at alle muslimer er som dem. De skal ikke have held til at skabe had mellem de forskellige grupper i Danmark. De er og vil altid være fascister, der skal have kamp til stregen.

Ekstra Bladet