Jeg blev kontaktet af Danmarks Radio sidste uge. De ønskede, at en række fremtrædende danske muslimer under programmet ”Året der gik” skulle rejse sig op fra tilhørerpladserne for at fremsige statements som:  ”Jeg er muslim, men ikke terrorist”, ”Jeg er muslim og elsker jul” eller ”Jeg er muslim og er gift med en kristen”

Uden at tøve takkede jeg med det samme ja. Jeg tænkte, at det var en god mulighed for at få lov til at komme ud med det vigtige budskab: At danske muslimer er en del af Danmark, og at Danmark er en del af os.

Da showet gik i gang, så vi en række billeder af de begivenheder, der havde præget 2015. Nyt valg, ny regering, første danske astronaut og en række andre personer, som havde sat Danmark på verdenskortet, og gjort os stolte. Men der var desværre også tragiske hændelser, som fik tårerne frem. Dan Uzans far kom i studiet for at fortælle om, hvordan han klarer hverdagen, efter hans søn blev dræbt af en terrorist foran synagogen.

Så kom turen til, at danske muslimer skulle rejse sig op en efter en. Jeg var en af dem. Jeg sagde ”Jeg er muslim og min ven er en jøde”. Under prøverne var jeg stolt over at medvirke, men pludselig følte jeg mig ekstremt ydmyget. Overrabbiner Bent Melchior, Maja, Eline, Jair er nogle af mine jødiske venner. Så selve sætningen var god nok. Men det føltes ydmygende, at jeg og de andre danske muslimer, endnu engang var nødt til at fortælle, at vi ikke var terrorister, jødehadere eller demokratimodstandere. Det slog det mig, at det er, hvad jeg har brugt min tid på i 2015. At tage afstand igen og igen. Desværre ofte for døve øre!!

I studiet følte jeg mig som slaven der skulle sælges på et menneskemarked. Godt nok var hele salen fyldt med danskere. Men de fleste var de hvide af slagsen. De få brune, der var til stede, var os danske muslimer og mange af os var blevet inviteret netop med det formål at bevise over for majoriteten, at ikke alle muslimer var terrorister og ekstremister.

Er det ikke præcis det, terroristerne ønsker. At Vesten skal hade muslimerne. For hvis islamafobien i vesten stiger, så vil f.eks. ISIL terroristerne få lettere ved at rekruttere forskruede muslimske sjæle til deres såkaldte hellige krige.  Går man ikke terroristernes ærinde, hvis man at rette vreden mod den almindelige muslim, frem for mod dem, der truer vores demokrati?

Terroristerne vil gerne mobilisere en vrede i os alle. Og jeg må ærligt indrømme, at den aften, var terroristerne også i stand til at mobilisere min vrede. Den aften var der en stemme i mig, der sagde, at uanset hvor meget vi danske muslimer prøver, vil vi aldrig blive accepteret som ligeværdige demokratiske borgere i Danmark.
Men nu hvor jeg tænker nærmere efter, går det op for mig, at det er præcis det, terroristerne er så gode til. De er i stand til at splitte os og sætte os op imod hinanden. Det er det, de systematisk arbejder for. I stedet for at rette vreden mod terroristerne, rettede jeg den aften vreden mod det danske samfund.

Jeg brokker mig normalt over, hvorfor danskerne ikke retter vreden mod terroristerne, men mod den almindelige muslim. Den aften faldt jeg i og gjorde det samme, bare med modsat fortegn.

Det begynder at gå op for mig, at det var ikke de danske muslimer terroristerne ydmygede den aften, hvor vi måtte stå parade og bedyre vores uskyld. Det var faktisk os alle sammen – Alle os demokratiske danske borgere. Hver gang vi retter vreden mod hinanden og ikke mod dem, der dræber, bomber og parterer mennesker, er vi faktisk brikker i terroristernes spil.

Denne jul, er der mere end nogen sinde brug for, at vi hver især tager et personligt ansvar og rækker hånden ud til hinanden. Snakker sammen. Lytter til dem der er anderledes end os selv og prøver at forstå hinandens bekymringer. Terroristerne vil gerne have, at vi skal hade hinanden, men vi bør i stedet elske hinanden. For kun sammen, kan vi bekæmpe terroristerne. Kun sammen kan vi passe på vores demokrati.

Jeg er godt klar over, at vi som enkeltpersoner ikke kan stoppe alverdens krige. Men vi kan gøre en indsats for at bevare freden i vores eget land. Derfor håber jeg, at du vil bruge julen til at åbne din dør op for de muslimer du møder i dit nabolag, på din arbejdsplads eller måske hos din grønthandler. Jeg plejer, at opfordre danske muslimer til at gøre det samme under Ramadanen. Er højtider ikke smukkest, når vi deler dem med hinanden? Når vi spiser og griner sammen, opdager vi lettere, hvor meget der binder os sammen som mennesker. En dejlig julefrokost eller juleaften sammen er den bedste måde at bygge broer over de grøfter terroristerne gerne vil grave.

Ekstra Bladet 21/12 2015