Jeg er dansk muslim, og mine børn har ikke spist svinekød i daginstitutioner. Jeg har aldrig oplevet, at det ønske ikke blev imødekommet, eller at det var en kamp at få det opfyldt.

Jeg har haft 3 børn i flere forskellige daginstitutioner og i forskellige kommuner. Nogle af institutionerne havde en madmor ansat, der lavede økologisk og frisk mad. Andre steder skulle mine børn have madpakke med til frokost, men der var fælles boller og frugt til mellemmåltider.

Det har altid været en selvfølge, at man naturligvis tog hensyn til børnene. Uanset om de var jøder, muslimer eller allergiker. Og det har jeg været utrolig taknemlig for. For det understregede, at der var plads til mine børn, og at de voksne respekterede vores religion.

Jeg vil gerne understrege, at jeg heller aldrig har haft et ønske om, at der ikke skulle serveres svinekød til andre børn, men at mine børn fik en gulerod at gnave i eller en rugbrød, de kunne spise, når der blev serveret svinekød. Et beskedent ønske, som de fleste danske muslimer har, taget i betragtning af at de – ligesom alle andre forældre – også betaler for vuggestue og børnehaven.

Frikadellekrigen er igen i gang. DF argumenterer med, at hvis man ikke tvinger svinekød på bordet i daginstitutionerne, så giver man efter for islamisering. De påstår, at det er muslimske forældre, der ønsker svinefrie madplaner. Begge dele er faktuelt forkert. Det er også noget vrøvl!

Mig bekendt har INGEN danske muslimske forældre ønsket et forbud mod svinekød, men har alene haft et ønske om, at deres børn fik et alternativ. Som dansk muslim ved man, at svinekød er en stor del af madkulturen i Danmark. Og det har jeg respekt for.

Personligt kunne jeg aldrig selv finde på at spise det, da svinekød for mig, er ligesom at spise rottekød. Men fred være med, at andre spiser det. Vi bor i et frit land og folk må selv om, hvad de putter i deres mund.

I øvrigt er det heller ikke muslimske forældre, men forældrebestyrelser, der har ansvaret for kostplaner. Det er dem, der har beslutningskompetencen for alt fra mængden af sukker på havregrøden til antallet af måltider. Og lige præcis den indflydelse forældre har i Danmark, gør vores demokrati til noget helt unik. For det er ikke mange steder i verden, hvor man har denne form for direkte lokaldemokrati helt ned på forældreniveau.

Derfor er det ekstra alvorligt, når Venstre og DF politikere i Randers byråd har valgt at tilsidesætte og svække det lokale demokrati. Og nu kan jeg læse mig frem til, at man også vil kæmpe frikadelle-krigen i andre byer. Men politikere skal ikke bestemme, hvad børn skal spise med detailstyring. Det er forældrenes ansvar.

Er det virkelig en katastrofe, at der ikke bliver serveret frikadeller, halal mad, sukker eller økologisk mad i nogle daginstitutioner? Ikke efter min mening. Og hvis man mener det omvendte, må man lette bagdelen og stille op til forældrebestyrelser! Det kaldes for demokrati på dansk.

Jeg har fx altid haft den holdning, at det er hysterisk med sukker politikken i de fleste daginstitutioner, men fordi jeg ikke selv stillede op til forældrebestyrelser for at skabe et flertal mod hysteriet, har jeg respekteret forældrebestyrelsens beslutning.

Sådan arbejder folketinget, kommunen, regionen og sandelig også forældrebestyrelsen. Og betyder det at en forældrebestyrelse kan tvinge ting i gennem? Ja! Betyder det, at de gør det? Sjældent! For langt de fleste forældrebestyrelser vil gerne finde løsninger, der tilgodeser alle børn. Men nogen gange, beslutter de også ting, som ikke alle er enige om. Jeg har hverken som dansk borger eller som muslimsk forældre et problem med det.

Men jeg har et problem med politikere, der vil afskaffe forældreindflydelsen og svække lokaldemokratiet. Det er ikke muslimske forældre, men politikere der detailstyrer, som er den største trussel mod vores lokaldemokrati! Lokaldemokrati kan og skal ikke byttes eller svækkes for frikadeller.

Ekstra Bladet den 23/01 2016