Igen i år var der debat i Ramadan måneden om, hvorvidt børn, der får det dårligt, når de ikke spiser, skal have lov til at faste i skolen. Mange tror fejlagtigt, at Ramadan-måneden betyder, at det er forbudt for alle muslimer at spise fra solopgang til solnedgang. Men sådan er det ikke.

Med min søn på ni år har jeg aftalt, at han kan eksperimentere i weekenderne. Det er sjovt at se, hvordan han lørdag morgen siger, at han ikke skal have morgenmad, fordi han faster. Men når han så ser rundstykkerne med varm kakao, spørger han, om det ikke er o.k., at han nu har fastet i en time. Vi smiler og hælder varm kakao op til ham.
For mig er Ramadan en meget betydningsfuld måned. Formålet er ikke kun at rense kroppen ved at faste fra solopgang til solnedgang. Det handler også om at være et godt menneske, og det er man, hvis man i Ramadan-måneden udfører en masse frivilligt arbejde for de organisationer, der prøver at gøre hverdagen nemmere for socialt udsatte.
Men det er langt fra alle, der sulter. Gamle, syge, gravide, kvinder, der ammer eller menstruerer, folk, der får medicin, små børn og psykisk syge skal ikke faste. For kroppen må ikke være i ubalance. Og hvis man får det dårligt eller ikke kan udføre sit arbejde, skal man også bryde sin faste.
Da jeg var 12-13 år, ville jeg gerne faste, selv om min mor syntes, jeg var for tynd. Mine lærere prøvede ikke at overtale mig til at lade være, selv om jeg blev meget træt. Men der er heldigvis sket meget, siden jeg gik i folkeskolen.
Mine forældre blev kontaktet, da min lillesøster blev for træt i skolen på grund af fasten. Det var en lettelse for mine forældre, som brugte det som argument for at overtale hende til ikke at faste.
Jeg synes ikke, at børn skal faste i skoletiden, hvis de får det dårligt eller bliver sløve. Det er ikke acceptabelt, at børn skal gå glip af undervisningen i 30 dage, fordi de bliver sløve eller dårlige af at faste. Her synes jeg, det er vigtigt, at man ikke har berøringsangst. Eller accepterer undskyldninger, om at sådan er det bare, når man er muslim.
Ligesom man som lærer har forpligtelse til at tage en dialog med Peters forældre, hvis han er sløv, fordi han ikke får morgenmad, har man også forpligtelse til snakke med Hassans forældre, hvis hans faste går ud over hans evne til at følge undervisningen.

24 timer 13/10 2008