Legitimitet. Ved forrige kommunalvalg brugte kun 37 procent af indvandrerne og 36 procent af efterkommerne deres stemmeret. Men også for muslimske borgere er deltagelse i demokratiet både en ret og en pligt.

Den 19. november er der kommunal- og regionsvalg i Danmark. Da der var kommunalvalg for fire år siden, stemte borgere med etnisk minoritetsbaggrund desværre meget sjældnere end andre danskere. Det synes vi, er et demokratisk problem. Derfor vil vi opfordre alle med stemmeret til at udnytte den mulighed for at påvirke det samfund, vi lever i.
Vi er alle muslimer. Udover Özlem Cekic, som er politiker, er vi andre religiøse overhoveder eller talspersoner for store muslimske organisationer, som er nogle af de største og ældste i Danmark. Selvom der er ting, vi er uenige om, er vi enige om én ting. Vi vil gerne komme med en samlet opfordring til muslimske borgere med minoritetsbaggrund: I skal vælge demokratiet til og bruge jeres stemmeret.
For os er der ikke en modsætning i at være muslim og en del af det demokratiske fællesskab. For os er deltagelsen i demokratiet både en ret og en pligt. Hvis borgerne ønsker, at politikerne skal høre, hvad de siger, er det vigtigt, at de sætter deres kryds til valget.

Derfor vil vi også argumentere imod alle, der opfordrer folk til ikke at deltage i demokratiet. Men vi ved heldigvis, at det er de færreste muslimer, der aktivt vælger demokratiet fra. Vi ved, at der er andre, der ikke stemmer, fordi de ikke er opmærksomme på, at de faktisk har stemmeret til lokale valg, selvom de ikke er danske statsborgere. Det har alle, der har boet i Danmark i mere end tre år. Endnu andre fravælger demokratiet, fordi de ikke føler, at politikerne lytter til dem. Eller fordi de ikke føler sig som en del af fællesskabet. Men det synes vi, er en ufornuftig reaktion.

Ved forrige kommunalvalg brugte kun 37 procent af indvandrerne og 36 procent af efterkommerne deres stemmeret. Mod 68 procent af resten af danskerne. Selv hvis man tager højde for alder, uddannelse og indkomst, stemmer etniske minoriteter stadig betydeligt mindre end andre danskere. Det gælder desværre også for efterkommerne, der er født og opvokset i Danmark. For eksempel er valgdeltagelsen for en 25-årig ikke-vestlig efterkommer kun 28 procent, hvorimod den er 51 procent for andre 25-årige danskere.

Vi synes, at det er et demokratisk problem, hvis der er grupper i samfundet, som melder sig ud af demokratiet. De politiske beslutninger risikerer at miste deres legitimitet, hvis politikerne ikke er valgt af alle borgere, og vi risikerer samtidig, at de grupper, som ikke stemmer, i endnu mindre grad vil føle ejerskab til de politiske beslutninger og det land, de lever i.

Vi er bevidste om, at vi hver især i kraft af vores positioner har særlige muligheder for at komme i kontakt med borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Og dem vil vi bruge i de kommende uger. Både til borgermøder, ved fredagsbønnen og i vores civile liv vil vi fortælle om, hvilke positive konsekvenser et kryds ved kommunalvalget har – både for den enkelte borger og for samfundet.

Vi vil fortælle om, at man ved at stemme har mulighed for at få indflydelse på, hvor mange ressourcer der skal bruges på børnehaver og folkeskoler, på hvordan trafikken skal være i lokalområderne, og på hvilke fritidstilbud der skal være til de unge. Forhåbentlig kan vi være med til at engagere og opmuntre endnu flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund til aktivt at deltage i demokratiet og bruge deres stemmeret.

Weekendavisen 01/11 2013

Af Özlem Sara Cekic, folketingsmedlem for SF, Ahmed Deniz, formand for Dansk Islamisk Trossamfund, Mohamed Attia, næstformand for Dansk Islamisk Råd Mahmood Shah, formand for Minhaj ul-Quran, Seyd Adnan Demirovic, formand for Islamisk Trossamfund af Bosniakker