Vi skaber stærkere og gladere piger, hvis de også får mulighed for at kravle i træer og lege ridder-piger engang imellem.

Nogle gange bliver man som politiker rigtig overrasket over sine politiske modstanderes meninger. Sådan rigtig, rigtig overrasket.

Det blev jeg, da jeg læste Liberal Alliances’s Simon Emil Ammitzbølls svar på mit indlæg om kønsstereotyper i børnehaver.

Jeg er vant til at høre konservative ryster råbe ‘drenge er nu engang drenge’, og lave absurde sammenkædninger mellem kønsspecifikt legetøj og biologi.
Men at samme tone skulle komme fra en liberal politiker som Simon Emil – det overraskede mig.

Simon Emil fortæller, hvordan han som barn følte sig tvunget i bestemte fastelavns-sommerfugle kostumer, noget som åbenbart ikke er noget for drenge. Jeg ville sikkert heller ikke have brudt mig om at blive tvunget i et bestemt kostume, men det har nu ikke noget med mit køn at gøre.

Det, jeg ikke forstår, er, hvordan Simon Emils modstand mod den oplevede 1970’er-ensretning, kan blive til et argument for bevarelsen af kønsdyrkelsen i nutidens børnehaver.

Ville det ikke være mere liberalt at fastholde, at børn hverken skal presses ind i ensrettende 70’er aktiviteter ELLER ind i kønsstereotype aktiviteter.
Ville det ikke være mere liberalt at tale for frihed til at børn kan vokse op i en verden, hvor de ikke skal indoktrineres til et bestemt syn på dem selv eller vennerne?

Simon får gåsehud og frygter, at politikerne skal til at blande sig i børnehavernes kønsroller. Her må jeg lige minde om, at hovedbudskabet i mit indlæg faktisk var, at det ikke er noget vi kan eller skal lovgive om.

Det er derfor vi har så meget brug for bevidste pædagoger der igen tager deres ansvar alvorligt. De skal ikke presse politik ned over børnene. Men i stedet give børnene mulighed for at blive set som frie individer, der ikke partout puttes enten i den lyserøde eller den lyseblå kasse.

Det er ikke bare et spørgsmål om at den enkelte dreng skal kunne sige fra, som Simon Emil gør det til. Det er selve forventningen om kønsadskilte lege, som voksne ikke skal presse ned over hovedet på børnene. Børnene har ret til at blive set som frie individer, der kan få stimulerede deres evner og ressourcer i stedet for at få dem begrænset pga. deres køn.

Ja, der er fysiske forskelle på drenge og piger. Alt andet vil være nonsens at påstå. Men spørgsmålet er om vi allerede i børnehavealderen skal fokusere på kønsforskellene og dyrke dem så meget, at børnene risikerer at opleve, at det er deres køn der afgør deres muligheder og ikke deres interesser og talenter.

Jeg synes det er vigtigere at se på om et børnehavebarn bedst kan lide at synge, kravle i træer, tegne eller spille fodbold. End at fokusere på, hvad der er mellem benene.

Og jeg tror faktisk også at vi skaber stærkere og gladere piger, hvis de også får mulighed for at kravle i træer og lege ridder-piger engang imellem. Ligesom drengene bliver stærkere og gladere – også i deres voksenliv, hvis de oplever at de også kan være andet end riddere, superhelte og soldater.

Politiken 10/06 2014