Der er lang vej endnu, før alle i Copenhagen Pride får en lige bid af friheden i vores samfund.

Undskyld vi lige begynder med at ødelægge den gode stemning. Vi glæder os naturligvis til at gå med i Pride-optoget gennem Københavns gader i morgen. Og vi er helt med på, at der er meget at fejre – mange fremskridt for homoseksuelle og transpersoner at være stolte over.

Men festglimmeret skal helst ikke lægge sig for meget henover virkeligheden, som den også ser ud. For hvor mange af dem, der deltager i priden på lørdag, kysser normalt deres kærester eller går hånd-i-hånd på gaden på en helt almindelig mandag?

Ved selvsyn må vi bare konstatere, at det ikke sker så tit, at man ser for eksempel unge af samme køn kysse på gaden. Hvorfor ikke? Næppe fordi de ikke har lyst – nok nærmere fordi, de ikke føler, at de kan.

Til gengæld hører vi desværre ofte om blandt andet transpersoner, der bliver udsat for vold, alene fordi andre mener, at de ikke passer ind i gadebilledet. Vi tror, at vi er så frigjorte, men lidt uklarhed i køns-koderne kan koste førligheden. For eksempel blev en transkønnet slået ned på åben gade med en hammer i København.

I Danmark sætter vi pris på den personlige frihed. Men vi glemmer lige så ofte, at den frihed ikke kommer af sig selv. Og at den frihed ikke altid gælder alle.

Det hele begynder jo i skolen.
Det kan stadig være svært som ung at skille sig ud fra klassekammeraterne, fordi man har en anden seksualitet eller kønsidentitet end andre. Og det bliver ikke bedre af, at meget undervisningsmateriale stadig tager udgangspunkt i, at alle er heteroseksuelle.

Det undrer os, at det stadig er tilfældet. Og vi savner, at der gøres mere for at sætte ind over for mobning på baggrund af seksualitet. De fleste af os har sikkert hørt, at ’bøsse’ stadig bruges som skældsord rundt om på landets skoler.

En ting er ord. Men det stopper desværre ikke der.

Mange homoseksuelle og transkønnede udsættes som sagt hver eneste dag for hadforbrydelser. Bliver råbt af på gaden, slået ned eller voldsomt mobbet.
Igennem snart mange år er der blevet talt om hadforbrydelser og iværksat en række tiltag. Men vi må bare konstatere, at der ikke er sat en stopper for problemet.
Det er helt uholdbart – og et brud på frihed som en bærende værdi i Danmark.

Der skal gøres mere.

Myndighedernes personale skal uddannes bedre, ofre skal mødes mere professionelt og det forebyggende arbejde skal styrkes med en langt større indsats imod uvidenhed og fordomme.

Hvem har ansvaret for, at der kommer til at ske noget? Ja, for os er det afgørende, at centrum-venstrefløjen får rykket på alle disse områder. Højrefløjen kommer ikke til at gøre det, så hvis vi ikke tager teten, kommer der ikke til at ske nok.

Selv i en tid med fokus på arbejdspladser, økonomisk krise og konflikter i verden omkring os, må centrum-venstrefløjen ikke underprioritere frigørelses- og ligestillingskampen. Det siger vi belært af, at det kan være op ad bakke overhovedet at få den generelle ligestillingsdebat og -kamp på dagsordenen og for eksempel få opbakning til noget så basalt som øremærket barsel til mænd.

Oven i det kommer, at der selv i Folketinget stadig er mennesker, der mener, at det strider mod naturens orden at være homoseksuel eller transkønnet. Det er den slags holdninger, vi skal ændre. Også uden for Christiansborgs mure.
Ikke kun for de homoseksuelles eller transkønnedes skyld. Nej, vi har sammen en udfordring med at fuldende den personlige frihed. Det vil gøre Danmark til et bedre land at leve i – for alle.

Politiken 29/08/14

Af Özlem Cekic og Pia Olsen Dyhr