FIRE DAGE efter at jeg bliver udnævnt som kulturordfører for SF, skriver Mette Højbjerg en klumme om det. Hun mener ikke, at jeg har taget værdikampen alvorligt, de fire dage jeg har været kulturordfører, og er skuffet over, at det eneste, jeg har nået, er min første udmelding om, at vi skal huske på, at dansk kultur ikke lever i en osteklokke. Derudover opremser hun en række vigtige dagsordner, som hun mener SF bør tage fat på. Meget spændende og visionært. Men jeg holder mig lige nu til kulturpolitikken.

Noget af det skønne ved kunst og kultur er, at det både kan minde os om, hvor vi kommer fra, men også kan få os til at sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende og den retning, samfundet udvikler sig i. Samtidig med at det kan give os inspiration til det samfund, vi gerne vil skabe, og det samfund, vi drømmer om. En af de ting, jeg gerne vil bruge kulturordførerskabet til, er at bidrage til debatten om, hvilke værdier der skal præge fremtidens Danmark.

Den vigtigste kulturkamp for mig er kampen for ytringsfriheden. Der er i høj grad brug for kunstnernes kritiske stemme.

Uden deres stemme kan vi ikke forandre vores samfund, og derfor er det vigtigt, at der er plads til den stemme. Vi skal også kæmpe for ytringsfriheden til at kritisere religiøse og fundamentalistiske strømninger af den ene eller anden art. Og vi skal blive endnu bedre til at forsvare ytringsfriheden for dem, vi er dybt uenige med.

Ja, der er synspunkter, som jeg personligt ikke synes fortjener respekt. Men i et demokrati kan og skal svaret aldrig være at forbyde de holdninger, vi er uenige i.

Jeg synes faktisk, at vi risikerer at sælge ud af vores demokratiske kultur, hvis vi ikke insisterer på en kritisk debat med f. eks. Dansk Front eller Hizb ut-Tahrir. Vi skal ikke bare holde os for ørerne, men altid være parate til at tage en kritisk debat.

Det er netop det, der er særligt for den danske demokratiske kultur.

FOR MIG er danskhed hverken nationalisme eller konservatisme. Dansk kultur kan ikke alene reduceres til flæskesteg eller Carlsberg-øl, som jeg mange gange i denne uge er blevet citeret for. Det tror jeg heller ikke det er for ret mange andre danskere, eller for den sags skyld for kulturudøverne selv. Men nogle gange kommer det desværre til at lyde sådan på Christiansborg. Derfor er det så vigtigt for mig at understrege, at for mig er dansk kultur også internationalt udsyn, og at vi ikke gemmer os bag latterlige grænsebomme. For mig er frisind, solidaritet og frihed til forskellighed vigtige værdier i Danmark. Vi er et foregangsland, f. eks. i forhold til ligestilling af homoseksuelle, og vi forsvarer altid ytringsfriheden.

Jeg synes ikke, vi skal lade konservativ nationalisme ødelægge sammenhængskraften i samfundet og sætte grupper op mod hinanden.

Jeg mener faktisk, at dansk kultur styrkes af mangfoldighed og interkulturelle strømninger. Jeg synes nemlig ikke, globaliseringen er en trussel. Globaliseringen er en invitation til at lære nyt. Vores kultur er ikke blevet dansk, fordi vi har gemt os for omverdenen. Dansk kultur er faktisk et produkt af, at vi har haft et internationalt udsyn.

Et tredje punkt, som jeg synes er meget vigtigt, er, at kulturens institutioner og tilbud skal ikke bare være for dem, der kan betale. Uanset postnummer og pengepung skal kulturelle begivenheder og steder være tilgængelige for alle. Jeg elsker f. eks. de gratis museumsdage, det frivillige idrætsliv og de supergode biblioteker.

Jeg er stolt, når jeg fortæller udlændinge om vores stærke danske højskolekultur.
Og jeg synes, det er vigtigt, at vi bliver ved med at holde fokus på, hvordan vi kan sikre, at kunst og kultur er tilgængeligt for alle samfundsgrupper.

Det er på tide, venstrefløjen begynder at fortælle, hvad vi mener, og hvad der er vigtige værdier for os. Den arena skal vi ikke længere overlade til højrefløjen.

Politiken 11/01/14