Jeg har skrevet en børnebog om drengeomskæring. Der har været mange spørgsmål, og jeg har samlet mine svar i dette indlæg.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg ikke er PR-medarbejder for drengeomskæring. Jeg har skrevet historien, fordi jeg mener alle traditioner og religioner skal være til diskussion. Af samme grund gik jeg også ind for afskaffelse af blasfemiparagraffen. De drenge der er omskåret, skal have mulighed for at gå tilbage til deres forældre og spørge, hvorfor de ser ud som de gør. Deres klassekammerater skal have mulighed for at stille spørgsmål om det uforståelige. Selve historien handler i øvrigt om, hvordan kultur og religiøse forskelle kan skabe konflikter mellem børnene. Mit håb er – uanset om man er for eller imod kan man tale om tingene på en ordentlig måde.

Her er børnehistorien om drengeomskæring (kan læses gratis): https://politiken.dk/debat/kroniken/art6285941/Hvorfor-skal-Ayses-lillebror-have-klippet-spidsen-af-tissemanden Den er hverken for eller imod en omskæring. Den er et bidrag til den svære demokratiske samtale, som min facebooktråd i øvrigt er det levende bevis på! Og jeg nægter at tro, at det skader børnene, at jeg skriver en børnehistorie, som åbner op for samtalen og som vedrøre tusindvis af børn. Det skal være muligt for mig at insistere på samtalen, uden at jeg skal beskyldes for at gå ind for vold, totur og lemlæstelse af børn.

Jeg har arbejdet med dialog i mange år. Jeg har taget samtalen med alle de miljøer, ingen har ønsket at røre med en ildtang. Jeg har behandlet mine modstander med respekt og har lyttet til deres argumenter. Det kan ikke komme bag på nogen, at jeg tror på at samtale fremmer forståelsen og rykker holdninger.

At jeg skriver en børnehistorie, for at åbne op for samtalen og hjælpe lærerne med at tale med børnene om diverse perspektiveringer, kan ikke være andet end et bidrag til den demokratiske samtale og en grundlæggende omsorg for børn – uanset religiøs baggrund.
Debatten om, hvorvidt man skal forbyde omskæring eller ej, er legitimt. Og det er en debat voksne har taget i mange år. På den ene side har vi voksne der mener det er lemlæstelse, og på den anden side har vi voksne der mener det er helt almindeligt. Men midt i alt det her har vi børnene. Dem skal man tale med – uanset om man er for eller imod omskæring.

Nedenunder kan du læse mine svar på de mest stillede spørgsmål:

1. Novellen er ubalanceret.
Nej. Både Lærerforeningen og Børnerådet sagde i P1debat, at de mente, historien er balanceret og en god måde at tage samtalen med børnene. Lyt gerne til debatten som var rigtig god. https://l.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Ft.co%2FkMwftUJ8Hx&h=ATMN-PiKrO4kgi4yd6weOKlJmv1KtMEkEWVZDGBEZAnmcqaKQLanDxLE5mj9sKyYZfj5rNJ4dI3MJvtUCOKhznA9furtIa0Z99s50Q0IjvJnwvYj8bYalqLnFB9x2JFevsqHeBXHaNghd9xVy5H-Cu5LgsjUIgZIiXX-k8xV6JNS4DykXr7oaFkTwrV3tmUVMsm4BgBiZehjtKM0bWyIhh4nplUTqMTVvAhM47GS3vmE9BbxYd3MJB6Iwqsg9t40ZlQF8xLABjW7095yeHUcUBf4NBSkMQ4vkJIm0LJjk62G

2. Du har skrevet en reklame for omskæring.
Nej. Mange af dem der påstår det, har ikke læst historien. Historien er hverken for eller imod drengeomskæring, men et forsøg på at give børn, der er omskåret mulighed for at tale om det. Jeg har også tidligere skrevet børnebøger om svære emner som socialkontrol, tørklæde, kæresteri mellem jøder og muslimer mm. Børn – uanset hvad de voksne beslutter af gode og dårlige ting, skal leve med de beslutninger. Det er vigtigt, at børn kan sætte ord på deres følelser. Det er formålet med novellen. Du kan høre mere om det i P1 eftermiddag: https://tinyurl.com/yb5u4ywk

3. Du går ind for lemlæstelse af børn.
Det er noget værre vrøvl!! Nej. Nej. Nej. Novellen handler overhovet ikke om, at det skal være tilladt eller forbudt at omskære drengebørn. Novellen tager udgangspunkt i den hverdag tusindvis omskåret jødiske og muslimske drenge har. De skal have mulighed for at tale om det med deres kammerater. De skal reflektere, og sætte spørgsmål tegn. Også ved religioner og traditioner.

4. Du går ikke ind for et forbud.
Det er korrekt. Jeg går ikke ind for et forbud, fordi jeg mener, det er ikke vejen frem. 1/3 af verdensbefolkningen og over 50% i USA er omskåret. Jeg mener ikke, at vi kan kriminalisere sådan en stor gruppe. Og dem der går ind for et forbud, glemmer at fortælle, hvordan den skal effektueres. Skal vi fængsle forældre der omskærer deres sønner og tvangsfjerne børnene og deres søskende? Jeg tror mere på, at alle forældre skal oplyses, så de kan træffe bevidste valg for deres børn. Og midt i alle det her skal børnene fortsat tale om at være anderledes.

5. Du siger dåb og omskæring er det samme
Nej ikke handlingen! Og det skriver jeg OGSÅ i novellen. At den religiøse tradition er ens, men handlingen er anderledes. Det vil være ret fladpandet af mig at påstå, at vand i hoved skulle være det samme som at få klippet forhuden af. Læs mere JP: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10189333/oezlem-cekic-om-omskaeringskritik-jeg-har-skrevet-en-boernehistorie-ikke-en-phdafhandling/

6. Hvorfor skriver du i novellen,at det ik er farligt at omskære?
På det tidspunkt spørger Louise i historien Ayse om omskæring er farlig. Så svarer Ayse “Nej, så var det forbudt” Jeg tager her udgangspunkt i realiteten i Danmark og i hele verden. Sundhedsstyrelsens vurdering er, at det ikke er sundhedsskadeligt, og derfor forbyder de det ikke. Det er fuldstændig legitimt at tvivle på Sundhedsstyrelsens vurdering og i øvrigt alle verdens Sundhedsstyrelser, der konkluderer det samme. Men jeg har valgt at bruge deres vurdering i historien.

7. Novellen skal forbydes som DF siger
Nej! I et demokrati forbyder vi ikke bøger, men det er de stærkeste argumenter der vinder.

8. Jeg vil aldrig læse novellen for mine børn
Det bestemmer du selv. Men jeg vil til enhver tid arbejde for, at børn også taler om det, der er svært. Og i øvrigt har børn godt at vide noget om andre religioner og traditioner – uanset hvor tosset man synes det er:-)

9. Hvorfor har du ikke nævnt undersøgeler i historien om drengeomskæring.
Fordi det er en børnehistorie og ikke en phd afhandling. Det er en historie det er skrevet til børn i børnehøjde.

Jeg har altid taget de svære samtaler. For jeg tror inderligt på, at vi styrker vores demokrati med samtale, dialog og debat og ikke med forbud og censur.
Desværre har samtalen en pris i dagens Danmark og selvom prisen har været for høj de sidste par dage for mig, vil jeg med samme iver fortsætte😊