Bragt i Ekstra Bladet 1/2-2018

Jeg kan huske, at da jeg var ung, sagde min mor altid, at hvis man cykler, laver for meget gymnastik eller rider, så kan ens jomfruhinde sprænges.

Det var i øvrigt ikke noget, kun min mor sagde. Det gjorde mine etnisk danske veninders mødre også.

Til seksualundervisning fik vi at vide af vores lærer, at første gang man havde samleje, så ville det gøre lidt ondt, fordi jomfruhinden skulle sprænges. Vi skulle ikke være bange, når det blødte lidt. Det er normalt, sagde vores lærer. Dengang fniste vi ad det, og var glade for at der var lang tid til, før vi skulle have samleje.

Da min veninder blev gift eller havde samleje, snakkede vi i rundkreds om, hvordan det var. De fortalte om, hvor anspændte de havde været og hvor ondt det havde gjort. Det er klart, når noget går i stykker, så gør det jo pr. automatik ondt, sagde vi og bekræftede hinanden.

Som sygeplejestuderende arbejdede jeg på gynækologisk afdeling. Hverken i min tid som studerende eller som uddannet sygeplejerske mødte jeg nogen læger, sygeplejersker eller jordemødre, der fortalte, at der ikke var en jomfruhinde.

I en alder af 41 er jeg klar over, at jomfruhinden IKKE findes. Der er ingen hinde, som kan sprænges ved første samleje, det behøver ikke gøre ondt, og langt fra alle kvinder bløder. Og ingen læger kan se på en kvinde, om hun er jomfru.

Alligevel tror flertallet af danskerne, at der findes en jomfruhinde. Danske gynækologer giver mig ret i, at det ikke giver mening at tale om jomfruhinden, når den ikke eksisterer. Hvad er der så, vil nogen spørge.

Der er hudfolder i indgangen til skeden, som lægerne kalder for ‘kønskransen’. De er for nogle strammere end andre, og det er derfor, at der er nogle, der bløder lidt første gang, de har samleje, mens andre ikke gør. Men der er en åbning i hudfolderne, ellers kunne menstruationsblodet jo ikke komme ud.

Jomfrumyten får lov til at overleve generation efter generation. Myten skaber angst og usikkerhed blandt etnisk danske kvinder. Men der er også unge kvinder i Danmark og rundt omkring i verden, som bliver udstødt, udsat for socialkontrol, vold eller mister livet, fordi de ikke bløder første nat

Det er på tide, at vi gør op med jomfrumyten. Derfor tager jeg på jomfrurejse for at undersøge, men også finde ud af, hvad man kan gøre for at komme den til livs. Målet er at aflive myten om jomfruhinden én gang for alle. Jeg vil sætte handling bag ordene, banke på hos de mest lukkede miljøer og gå direkte til magthaverne.

Men jeg kan ikke gøre det alene. Jo flere vi er, jo hurtigere kan vi #StopJomfruMyten.

Det skylder vi kvinderne.