Bragt i Ekstra Bladet den 21. april 2020

I søndags fik jeg kaffen galt i halsen, da jeg læste i Berlingske, at direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak advarer om, at danskerne skal holde socialafstand i mindst i et år endnu.

Jeg klikkede hurtigt på artiklen. Det eneste jeg kunne læse var, at social afstand er et afgørende våben i den danske strategi, at han var bekymret for udviklingen og følte sig nødsaget til et opråb. Hvad han var bekymret for, og hvad opråbet gik ud på, blev jeg aldrig klogere på, da artiklen var bag betalingsmuren.

Det eneste der hæftede sig fast var overskriften.

Den sol, der skinnede udenfor, forvandlede sig hurtigt til tordenvejr i mig selv.

1 år? Hvordan skulle vi overleve 1 år i isolation? Uden kram, kys, børnefødselsdage, bryllupper, familiemiddage, skovture med vennerne, grillaftener med naboerne og fodsboldskampe med drengene.

Jeg blev grebet af en depression. Der var jo intet håb forude. Jeg havde allerede indstillet mig på, at sommeren var aflyst, men hvis vi alle gjorde, hvad myndighederne bad os om, så kunne vi måske begynde at få noget af vores liv tilbage til efteråret.

Antallet af smittede og døde er under kontrol, modsat i mange andre europæiske lande. Og en stor undersøgelse viste for nylig, at ni ud af ti danskere, efterlever myndighedernes og regeringens strenge forskrifter under coronakrisen. Så der var alle gode grunde til optimisme.

Jeg tog i sommerhus i påsken. Jeg handlede selv mælken fra mit lokale supermarked, inden jeg tog afsted, så jeg ikke behøvede at sprede mine københavner-bakterier til Grenaas supermarkeder, som jeg i øvrigt ikke besøgte en eneste gang.

Jeg gik mange lange ture. Til trods for at alle flagene var hejst, og der var røg i skorstenene i sommerhusene, var det meget få mennesker, jeg så på stranden, i skoven eller på gaden. Danskerne er autoritetstro, og følger myndighedernes anbefalinger. Om det skyldes sund fornuft, den stærke tillid til myndighederne, socialkontrol eller højt uddannelsesniveau, ved jeg ikke. Det jeg ved, er, at vi gør det godt i Danmark.

Derfor er antallet af døde af corona lavt, og sundhedsvæsenet kan følge med.

Jeg vil bare stilfærdigt spørge Kåre Mølbak, om belønningen for at følge myndighedernes anbefalinger til punkt og prikke er, at man kan se frem til et år med socialafstand? Om Kåre Mølbak virkelig mener, at det fremmer motivationen hos danskerne at følge anbefalingerne, når hans udtalelse samtidig opleves som harakiri?

Sjældent er jeg enig med Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Men jeg mener, han rammer plet, når han udtaler til Berlingske, at Mølbaks udmelding er så dramatisk, at det tager livsmodet fuldstændig fra folk.

Man kan altid diskutere, om det er en rigtig eller forkert strategi at lukke landet så dramatisk. Det vil jeg ikke blande mig i. Men der er i den grad brug for kommunikationsstrategi, der giver håb, i stedet for den Mølbak har gjort sig til talsmand for.