Bragt i Ekstra Bladen den 24. april 2020

Ramadanen er en af de smukkeste traditioner i min religion. Det minder mig faktisk meget om juletiden. Man mødes med venner og bekendte. Spiser god mad. Laver masser af frivilligt arbejde. Mange gør en ekstra indsats for, at de medborgere, man deler opgangen, gaden, byen og landet med, har det godt.

I år bliver ramadanen meget anderledes med corona. Middagene er aflyst. Moskeerne er tomme.

For muslimer er ramadanen noget positivt, der bidrager til sammenhængskræften blandt familiemedlemmer, men også blandt befolkningsgrupper. Desværre er omtalen af ramadanen i den danske presse fuldstændig i kontrast til, hvordan danske muslimer opfatter fastemåneden.

Mange politikere fra højrefløjen holder sig ikke tilbage med at komme med meget generaliserende, polariserende og til tider racistiske udtalelser om det muslimske mindretal.

Folkevalgte, der mener, at elever, der faster, skal bortvises. Eller at muslimske chauffører er farlige under ramadanen. Nogen vil have forbudt ramadanmiddage på Rådhuspladsen, som for mange opleves som en glædelig fest, hvor man spiser sammen på tværs af religion og etnicitet.

Der har været mange udtalelser igennem årene, og selvom jeg med tiden er blevet hårdhudet, var der én udtalelse, som ramte mig hårdt. Det var, da Inger Støjberg udtalte, at muslimer burde holde ferie i ramadanmåneden, så det ikke fik en negativ indvirkning på resten af det danske samfund. 

Forestil dig, hvis man sagde det om kristne, når de benyttede sig af deres grundlovsbestemte religionsfrihed.

Majoriteten af danske muslimer i Danmark er med til at skabe et dynamisk og mangfoldigt samfund. De har levet og boet i Danmark i flere generationer. Mange kom i sin tid for at prøve at skabe en bedre fremtid for deres børn. Min far var en af dem. Den første generation arbejdede på fabrikker, i landbruget og alle de steder, der manglede hænder. De var med til at bygge vores Danmark op. 

I dag er den nye generation aktive i alle områder af samfundslivet. De rykker ud som politibetjente, når der er uro på gaden. De slukker brande i vores opgange som brandmænd. De holder os raske som læger og sygeplejersker. De gør rent på vores kontorer, passer vores ældre og opdrager vores børn i institutioner. Muslimerne er en del af Danmark, og Danmark er en del af os. 

Der skal tit utrolig lidt til, før man føler sig som en del af et fællesskab. Jeg stod på Rådhuspladsen i fredags, som var den første fastedag. Jeg fik øje på Ekstra Bladets elektroniske avis, hvor der stod:

‘Glædelig Ramadan. Kærlig Hilsen Ekstra Bladet’. Til trods for at Rådhuspladsen var tom pga. coronaen, følte jeg mig ikke alene.

Hjertelig tak til Poul Madsen og Ekstra Bladet for den venlige hilsen til danske muslimer. Jeg mindes ikke, at et mediehus før har markeret ramadanen på den måde før. Håber I starter en tradition.