Fredag den 1. maj 2020

Jeg har oplevet lidt af hvert i mit 43-årige lange liv. Da jeg var ung, blev jeg sparket af en racist. Ned ad rulletrappen i Illum. Som teenager blev jeg spyttet på, fordi jeg bar tørklæde.

Heldigvis var det få gange, jeg som sygeplejerske oplevede diskriminationen fra patienterne. Dødstruslerne startede først, da jeg blev valgt som folketingsmedlem.

Jeg er blevet kaldt ‘terrorist’, ‘luder’, ‘rotte’, ‘ådsel’, ‘perker’ i så mange år, at jeg nogle gange kan tvivle på, om jeg hedder de gloser til mellemnavn. Hademails er en del af min hverdag. Men det kun én gang, at jeg har fået hjælp af politiet til at komme forbi højreekstremister, der blokerede indgangen til den kirke, hvor jeg skulle holde et foredrag.

I Aalborg var det Paludans folk, der saboterede et af mine arrangementer.

Jeg har modtaget blodbleer i min private postkasse, fordi jeg skrev en børnebog om drengeomskæring. Jeg er blevet overfuset flere gange på åben gade af fremmede mennesker, der enten har råbt ad mig, eller har sneget sig ind ved siden af mig, mens jeg var sammen med mine børn, for at hviske ‘skrid hjem perker’.

Men dét jeg oplevede i dag, var så modbydeligt, ondskabsfuldt og grænseoverskridende, at det ikke kan samlingens med noget af det nævnte.

Vi var ca. 300 mennesker, som var samlet til en online ramadanmiddag. Et arrangement, som skulle erstatte de fysiske middage, som muslimerne ikke kan afholde i øjeblikket pga coronakrisen.

Vi mødtes online klokken 20 for at spise aftensmad sammen. Lidt a la Danmark synger sammen. Undervejs var der taler fra integrationsministeren, Poul Madsen og repræsentanter fra de tre store religioner. Både Isam B og Pernille Rosendahl optrådte med deres smukke sange.

Allerede fra starten havde vi udfordringer med højreekstremistiske grupper, der prøvede at sabotere middagen med deres ‘Stop Islamisering’ skilte. Men da ministeren holdt sin tale og muslimerne brød fasten, skete der noget forfærdeligt. Der kom børneporno på skærmen, hvor en mand misbrugte et spædbarn.

Vi var alle rystede. Nogle sad med tårer i øjnene. Andre gik fra skærmen eller tjekkede ud. Det tog nogle sekunder, før vi nåede at blokere for brugeren.

Jeg begriber ikke, at der kan være mennesker, som kan gøre noget så ondskabsfuldt mod børn. Det andet er, at man er villig til at gå så langt for at ødelægge en ramadanmiddag så brutalt. Udelukkende fordi man er imod, at et religiøst mindretal har de samme frihedsrettigheder som majoriteten. 

Vi har i Brobyggerne selvfølgelig politianmeldt episoden. Jeg håber, at politiet bruger kræfter på at finde de skyldige.

Højreekstremismen vokser i Danmark, og hvis vi skal bekæmpe den, er vi nødt til at starte med at tage truslen alvorligt. Det nytter ikke at sige, at det er nogen, der skal ties ihjel. Ondskab kan ikke ties ihjel. På den ene side skal vi slå hårdt ned på de ekstreme handlinger. Og på den anden side skal vi forebygge, at børn og unge vokser op med manglende demokratisk dannelse og uddannelse. 

Episoden i dag har bekræftet mig i, at frihed er ikke noget, man har, men noget man hver dag skal kæmpe for at beholde. 

Hvis ekstremisternes mål var at skræmme mig til tavshed, så vil jeg bare sige, at det har fået den modsatte effekt. Næste år vil jeg afholde Danmarks største ramadanmiddag!