Bragt i Ekstra Bladet fredag d. 27. maj 2021

Sidste uge blev en familie med minoritetsbaggrund verbalt angrebet på havnen i Kastrup af en mand, der hedder Lars. Mens Berlingskes chefredaktør Tom Jensen havde travlt med at mistænkeliggøre moren, der havde filmet overgrebet, undskylder Lars nu sin opførsel overfor familien.

Tom Jensen skrev en leder, hvor han understregede at moren var ‘propalæstinensisk debattør’, ‘iklædt hovedtørklæde’, og tidligere har givet ‘udtryk for at være udsat for racisme’. Jensen havde åbenbart undersøgt kvindens tøjvalg, politiske holdninger og aktiviteter. Irrelevant og mistænkeliggørende.

Lars’ undskyldning i Ekstra Bladet overfor familien er uforbeholden. Tom Jensen og politikerne kunne lære noget af ham.

Politikere fra højre og venstreside af Folketinget har taget kraftigt afstand fra racismen. Selv Socialdemokraternes udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, som normalt ikke holder sig tilbage med at sammenligne afviste asylansøgere med ukrudt, mener, at racisme er forkert. Men måske er det på tide, at man griber i egen barm og tænker over alle de generaliseringer, man bruger om mindretal, og hvordan det er med til at motivere mennesker som Lars til at rykke grænserne for, hvad man kan tillade sig at sige til mindretal.

Politikerne er nødt til at erkende, hvordan deres retorik bidrager til polarisering og i nogle tilfælde også til racismen. I årevis har jeg lagt øre til forfærdelige beskyldninger, hademails, trusler, skældsord og påstande fordi jeg er muslim.

Da jeg gik ind i politik for 16 år siden, fik jeg anonyme hadebreve. Dengang skrev folk ‘du er…’ I dag underskriver folk deres trusler med navn og efternavn og skriver ‘I er….’ Jeg har i 13 år ikke haft mit navn på min postkasse. Og må desværre indrømme, at det kommer nok aldrig til at ske. Ikke som udviklingen er i Danmark. 

Der er en stigende racisme i Danmark.

Det er ikke alene tonen i debatten, der er problemet. Men de politikere, der negligere problemet, holder fast i, at de har ytringsfrihed. Selvfølgelig har alle ytringsfrihed  og jeg er ikke ude efter at forbyde hverken holdninger eller ytringer.

Mit ærinde er at politikerne er nødt til at erkende, at racisme er en aktiv handling, som er voldelig, truende, diskriminerende, stigmatiserende og dehumaniserende og kun kan bekæmpes med en aktiv handling.

Når muslimske kvinder bliver overfaldet på gaden, og får revet deres tørklæder af. Når Somalia bliver spyttet på. Når unge mennesker bliver nægtet adgang til diskoteker pga. deres hudfarve. Når børn bliver overfuset pga. deres minoritetsbaggrund. Når en algoritme gransker 63 millioner kommentarer på sociale medier og konkluderer, at det er muslimer, der er skydeskive. Når jeg er nødt til at have politiet med mig til diverse arrangementer, for at sikre min sikkerhed, ja, så er det alt sammen udtryk for at demokratiet er truet.

I 16 år har racismen været en del af mit liv. Det mest frustrerende er den manglende erkendelse af, at racismen er et problem i Danmark. Det er ikke nok at tage afstand og undskylde. Vi er nødt til at kortlægge racismen  og iværksætte en handlingsplan for at bekæmpe den.

Rasmus Stoklund siger, at en handlingsplan ikke vil have en effekt. Dette er simpelthen lodret forkert!

Når man danner og uddanner børn og unge til at behandle alle lige. Når man rykker samtalen om ligebehandling, ligestilling tæt ind på arbejdspladser og frivillige organisationer. Når man gør en indsat for at bekæmpe diskriminationen i nattelivet. Når man giver politiet flere ressourcer til at opklare racistiske overfald, så starter man også en kulturændring.

Bare se Lars. En offentlig samtale om hans opførsel fik ham til at indse, at hans opførsel var ikke i orden.  

Der er brug for, at vi taler sammen. Folketinget og medierne er nødt til at tale med folket. Folket er også danske muslimer. Kun via samtale, dialog og kritisk debat kan vi gøre noget ved racismen. Men det kræver, at vi gør noget aktivt.

Ved at ikke gøre noget, vælger vi også.