Køb et signeret eksemplar af Tak For Kaffe
I min nye bog TAK FOR KAFFE inviterer jeg dig til til familiemiddagen, personalemødet, forsamlingshuset og på Facebook, hvor ord bliver misforstået og misbrugt.
Med en række konkrete dialogråd prøver jeg at inspirere til, hvordan man kan håndtere, forebygge og ligefrem løse konflikter med de familiemedlemmer, venner, kollegaer og medstuderende, man er uenig med. Med afsæt i egne erfaringer beskriver jeg blandt andet den årelange og svære konflikt, jeg havde med min far, og hvordan jeg som folketingsmedlem blev udsat for voksenmobning på Christiansborg som følge af politiske uenigheder.
Jeg fortæller også om de fejl, jeg selv har begået – og stadig begår – fordi den svære samtale kræver, at man fokuserer på, hvad man selv kan gøre anderledes, frem for kun at have øje for, hvad andre gør forkert.
Bogen udkommer på Politikens forlag den 17. august og hvis du vil købe en signeret eksemplar, kan du sende mig en mail på ozlem@ozlem.dk.