Jeg holder foredrag om mine bøger, og de emner, de jeg har arbejdet med som folketingsmedlem, sygeplejerske, mønsterbrydere og som brobygger. Jeg holder foredrag for bl.a fagforeninger, NGOér, arbejdspladser, hospitaler, beboerforeninger, kvindeorganisationer, folkeskoler, minoritetsforeninger, kommuner, biblioteker og alle andre, der er interesserede. Du kan læse om mine foredrag her på siden.
Hvis du ønsker, jeg skal komme ud til jer, kan du sende mig en mail på ozlem@ozlem.dk


Hvordan kan vi bygge bro mellem befolkningsgrupper?

Danmark og verden omkring os oplever krig, terror og flygtningestrømme. Antallet af nydanskere i Danmark stiger. Vi frygter det ukendte, men vi har meget mere til fælles end det der skiller os ad.

Læs mere

Og med det udgangspunkt har jeg inviteret mig selv hjem til en lang række forskellige danskere med dialogkaffe – både folk jeg var enig med, og folk jeg var rygende uenig med. Jeg har også besøgt forskellige grupper af troende – kristne, jøder, muslimer, ateister m.fl. – i håb om at vi i fællesskab kan bygge broer frem for at grave grøfter. De erfaringer har jeg samlet i min nyeste bog “Hvorfor hader han dig, mor?” Med udgangspunkt i mine erfaringer kommer jeg med oplæg til debat. Og jeg kommer også med et bud på hvad man selv kan gøre for at række hånden ud til de mennesker man måske tror man intet har til fælles med.

Hvad vil det sige at være mønsterbryder?

“Det er utroligt at se hvor meget I kæmper, når man ved at I aldrig bliver til noget.” Ordene var fra min tysklærer i Folkeskolen. Jeg er opvokset i Enghave i 90’erne.

Læs mere

Bydelen havde massive sociale problemer, og jeg kommer selv fra en ufaglært familie som ikke havde kundskaberne til at læse lektier med mig. Få troede på at min generation blev til noget. Det gjorde mange af os heller ikke. Vi kaldte hinanden for ”taber-børnene”. Alligevel formåede jeg at gennemføre folkeskolen, gymnasiet, sygeplejeuddannelsen og komme i Folketinget takket være de ildsjæle jeg mødte på min vej. Jeg vil fortælle om både smerten og glæden ved at være mønsterbryder, samt om de forventninger begge kulturer stiller til én. Men jeg vil også åbne op for en debat om hvordan vi kan skabe flere mønsterbrydere.

Fra Føtex til Folketinget

Jeg er forfatter til bogen ”Fra Føtex til Folketinget”. I bogen fortæller jeg om min tidlige barndom i Tyrkiet, og om hvor svært det har været at vokse op i Danmark, og den fighterånd det har vakt.

Læs mere

Jeg fortæller om hvordan det er som helt ung at blive gift i et arrangeret ægteskab, og hvad det kræver at bryde ud af ægteskabet og begynde en tilværelse som enlig mor. Det er en historie om hvordan jeg går ind i fagbevægelsen med et ønske om at hjælpe andre – et projekt som bliver begyndelsen på min vej til Folketinget. Samtidig er det historien om et underklassedanmark der er skjult for de fleste. Jeg kommer gerne ud og fortæller historier fra bogen eller debatterer nogle af de problemstillinger den tager op.

Børnebøgerne om Ayse og alle de andre

Ayse er en 10-årig pige med kurdisk baggrund. Hun er hovedpersonen i de indtil videre fem børnebøger jeg har skrevet.

Læs mere

Ayses Pyjamasfest handler om Ayse, der ikke må komme med til sine veninders pyjamasfest. Ayses Røde Tørklæde, hvor Ayse pludselig tager tørklæde på, fordi hendes mor har klippet hende forkert og Ayses Ramadan, hvor Ayse vælger at faste under Ramadanen uden sin forældres tilladelse. I Ayses Forelskelse bliver Ayse forelsket i en jødisk dreng, og Ayses mor mener ikke, at de kan deltage til juleaften, fordi de er muslimer i Ayses Jul.

Jeg kommer gerne ud på skoler, institutioner og biblioteker for at læse højt og snakke med børn og evt. med forældre og lærere om de kulturelle og ligestillingsmæssige dilemmaer bøgerne rejser. Vi skal kunne forstå hinanden før vi kan række hånden ud og løse problemerne.

Min families kvindehistorie og ligestillingskampe

Da min mormor besøgte mig i Danmark under min skilsmisse, var hendes råd, at det vigtigste for en kvinde er at være økonomisk uafhængig – især af mænd svarede hun.

Læs mere

Hun havde selv født 13 børn, hvoraf halvdelen af dem ikke overlevede, men da hun pludselig blev alene i en totalt mandsdomineret landsby i Tyrkiet, havde hun udover sine egne børn også seks plejebørn. Hun var en fantastisk stærk kvinde, der var feminist uden at vide, hvad ordet betød. I hele sit liv kæmpede hun for at være selvstændig. Jeg fortæller min mormors, mors og min egen kvindehistorie. De fælles ligestillingskampe, og hvordan de ligner vores hvide søstres kampe.

Hvordan forebygger man stress?

For nogle år siden oplevede jeg, hvordan det er at gå ned med stress.

Læs mere

Pludselig mistede jeg synet på det ene øje og blev indlagt med mistanke om en blodprop. Det var først, da kroppen sagde helt fra, at jeg forstod, at det var tid til at standse op. Gennem mine personlige oplevelser lægger jeg op til en debat om selvbilleder, arbejdspladsens tempo, og hvad man kan gøre for at passe på sig selv – samt om det ansvar arbejdsmarkedet, skal påtage sig for at bekæmpe og forebygge stress.

Livet som pårørende til en sindslidende

Jeg er selv pårørende til en sindslidende. Min bror prøvede at tage livet af sig, men først 10 år efter selvmordsforsøget fik han hjælp.

Læs mere

Det var 10 år med smerte, sorg, svigt og tabu. Og det var 10 år, hvor ingen spurgte hverken mig eller min familie, hvordan vi havde det som pårørende. Jeg kan fortælle om, hvordan det er at være pårørende i det psykiatriske system og i forhold til den smerte og de udfordringer, man skal håndtere i mødet med omverden. Og så har jeg en række konkrete bud på, hvordan man kan forbedre psykiatriens tilgang til pårørende, så de ses som en ressource og ikke som en belastning.

Det mangfoldige sundhedsvæsen – på godt og ondt

Hvordan er det at have kollegaer og patienter med etnisk minorotetsbaggrund?

Læs mere

Hvilke hensyn skal man tage som kollega? Og hvilke skal man ikke tage? Hvordan oplever de brune livet i hvide kitler? Hvordan kan mangfoldigheden bruges til gavn for patienter og pårørende? Og er det godt med et mangfoldigt sundhedsvæsen? Foredraget tager udgangspunkt i mine erfaringer som sygeplejerske, herunder som formand for et landsdækkende netværk af sundhedspersonale med etnisk minoritetsbaggrund. Der vil være mulighed for at stille alle slags spørgsmål om kulturmødet i sundhedsvæsenet, så mødet mellem patienter og sundhedsvæsenet kan forbedres.

 

@