”Drik du bare din dialogkaffe med dine egne, søde Özlem”. ”Det er muslimerne, der graver grøfterne. Det er dem, der er problemet og ikke os”.

Uanset hvem jeg drikker dialogkaffe med, vil langt de fleste gerne forstå hinanden. Men som regel bremses det af ’de andre’. Det er ‘de andre’s skyld, at befolkningsgrupper bliver sat over for hinanden, og at hadet vokser. ‘De andre’ er fordomsfulde. ‘De andre’ kan ikke opføre sig ordentligt. Det er aldrig en selv.

Hvis vi ikke skal ende med at bekrige hinanden, så må vi hver især påtage os et personligt ansvar for at bygge bro og stoppe grøftegraveriet.

I morgen besøger overrabbiner Bent Melchior og jeg Danmarks mest udskældte moske Grimhøjmoskeen. Jeg har kritiseret Grimhøj mange gang i pressen, men jeg har aldrig haft den direkte samtale med dem. Da styrken i vores demokrati er samtale – også med dem vi er uenige med, har vi valgt at besøge Grimhøjmoskeen. Det gør vi begge to, fordi vi begge håber og tror på, at holdninger kan ændres med dialog og kritisk debat.

Det er med samtale, unge mennesker bliver radikaliseret. Det er med samtale, de opbygger et had mod jøder og homoseksuelle. Det er med samtale, de vender sig mod ligestillingen af kvinder. Når man med samtale kan gøre unge mennesker udemokratiske, kan man vel også med samtale gøre dem demokratiske igen?

For ca.  30 år siden mente vi i Danmark, at homoseksuelle var psykisk syge. Det var en del af Sundhedsstyrelsen liste over sygdomme. For lidt over 40 år siden var abort ulovligt, da flertallet mente, at kvinder ikke selv skulle bestemme over egen krop. Og for kun 20 år siden måtte man slå sine egne børn fuldt lovligt. Alle disse rabiate holdninger har vi ændret, fordi vi har taget den kritiske samtale med hinanden.

Derfor er svaret i forhold til Grimhøjmoskeen ikke, at ”de skal skride hjem”. Det er ikke, at ”de skal lukkes og sendes retur”. Og de skal selvfølgelig heller ikke ”nakkes”. Vi, som danskere, skal have mod til at tro på vores demokrati og på samtalens kraft. Mod til at samtale med hinanden frem for om hinanden. Ellers ender vi med at ligne de diktatorer, vi væmmes over.

Jeg glæder mig til samtalen med folkene i Grimhøjmoskeen. Og nej kære venner. Samtale betyder ikke, at jeg blåstempler eller legimiterer deres holdninger. For mig betyder det, at jeg påtager mig et ansvar for at rykke holdninger – også i de mest rabiate miljøer. For det er ikke mødet med de frelste, der skaber forandringer!