Forestil dig at et barn skal fortælle sin bedstefar, at han skal dø af kræft. Det er en af de oplevelser som børn kommer ud for, når de bruges som tolke for deres forældre eller pårørende.

I 2011 er det slut med at få gratis tolkebistand i sundhedsvæsnet, hvis man har boet i Danmark i mere end 7 år. Jeg frygter, at det efter denne dato bliver mere legitimt at bruge børn som tolke i sundhedssystemet. Hvad jeg også gav udtryk for, da jeg blev interviewet til artiklen ”Lovforslag: Børnetolke skal forbydes”.  d.5.8.2009 i Politiken.

Når børn bruges som tolke for deres forældre, pålægges de et alt for stort ansvar. De inddrages automatisk i en viden der giver dem grund til bekymringer de ikke skal have.

Hvordan skal et barn kunne håndtere oplysninger om at deres forældre er meget alvorlig syge og måske døende? Ikke nok med det, de skal fortælle det videre til deres forældre.

Det er et alt for stort ansvar og dybt urimeligt at kræve det af et barn, der reelt ikke har noget valg i forhold til om de vil medvirke eller ej.

Jeg vil derfor have indført et forbud mod at børn under 18 år bruges som tolke.

Formand for sundhedsudvalget Preben Rudiengaard fra Venstre udtaler, at kan man ikke dansk efter 7 år, må man klare sig selv eller få hjælp af sine pårørende. En sådan uheldig udtalelse kan kun bero på ønsket om endnu flere besparelser i sundhedssektoren, som uretmæssigt rammer minoritetsgrupper i Danmark. Taberne i denne sammenhæng bliver ikke de voksne der har været her i 7 år, det bliver børnene som tvinges til at tolke for deres forældre.

Børnene hjælper af loyalitet deres forældre hos læge eller på hospitalet og forældrene er afhængig af deres hjælp, hvis ikke sundhedsvæsnet sørger for tolkebistand.

Det skal ikke være op til den enkelte familie eller det enkelte barn at sige fra overfor krav om hjælp til tolkning.

Det skal være en rettighed ikke at bliver brugt som børnearbejder, hvor konsekvenserne for barnet er så høje som de er her.