Som sygeplejersker har vi oplevet frustrationen over al den tid, vi har brugt på andet end sygepleje. Dobbeltregistreringer, overflødig dokumentation og bureaukratiske tjeklister. En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at en almindelig hospitalssygeplejerske bruger 1 time og 40 minutter dagligt på dokumentation.

Denne dokumentation og registrering er central for at udvikle patientbehandlingen og styrke patientsikkerheden. Men kunne man ikke taste lidt mindre?

Både sygehusene og Folketinget har været med til at avle bureaukratiet ud fra et ønske om at undgå fejl. Frygten for at ende på Ekstra Bladets forside er altid et stærkt argument for ekstratjek og tvangsprægede registreringer. Men denne nulfejlkultur er med til at fremelske disse bureaukratiske systemer, som stjæler tid fra patienterne og dræber personalets faglige engagement.

Dokumentationen skal selvfølgelig være på plads, men vi er nødt til at have mere tillid til vores offentlige ansatte.

I dag indtaster sundhedspersonalet samme data til Landspatientregistret fra én stol og til den kliniske database fra en anden. Systemerne skal simpelthen tale bedre sammen.

Derfor vil Regeringen kun give tilladelse til nye kliniske databaser, hvis man genbruger alle de registreringer, man kan. Og derfor skal regionerne inden nytår have Elektronisk Patient Journal og sammenhængende it-arbejdspladser, så personalet ikke skal logge sig ind flere forskellige steder.

Personalet ved bedre
I dag lægges nye kvalitetsmålinger og registreringer oven på de gamle, så mængden bare stiger og stiger. Man risikerer, at registreringerne bliver så overfladiske, at de ikke hjælper, og at tiden med patienten mest kommer til at handle om, hvad der ikke er galt. Skal man eksempelvis tryksårsscreene patienter, der ikke er blevet henvist, men selv kommer ind fra gaden? Nej, vel? I stedet for komplicerede afkrydsningsskemaer bør vi lytte til personalets faglighed.

Når Sundhedsministeriet og Danske Regioner identificerer unødige regler og registreringer er det afgørende, at sundhedspersonalet og fagforeningerne hjælper til. Det er dem, der sidder med problemerne, og som kan komme med de bedste bud på helt konkrete løsninger. Christiansborg og Regionerne ved ikke altid bedst.

Information d. 18. november

Af Özlem Cekic og Lise Müller