Etnisk svigt på hospitalerne
Når afrikanske Sofia får at vide af hendes sygeplejerske-kollega at ”din slags bør kun være hjemmehjælpere og ikke sygeplejersker” eller når Sara, som er dansk uddannet sygeplejerske og har boet i Danmark i over 20 år, får kastet ting efter sig af en patient og bliver kaldt ”fremmedarbejder”, er der ingen hjælp at hente.
Fordomme og diskrimination er hverdagen for mange etniske sygeplejersker. Ofte fokuserer kollegerne på deres etniske og kulturelle baggrund frem for deres faglighed. Ofte mødes de med skældsord og chikanerende bemærkninger.
Desværre er der tit ingen hjælp at hente hos ledelsen. Mange hospitaler tager ikke problemerne alvorligt og forholder sig passivt når de etniske medarbejdere chikaneres. Resultatet er sygeplejersker der rammes af depressioner og sygemeldinger – og nogle der endda overvejer helt at forlade faget. Vi oplever i Mangfoldighedsnetværket hvordan det tærer på sygeplejerskerne, når de ingen steder har at gå hen. Når de affærdiges og får at vide de er for følsomme.
I Mangfoldighedsnetværket har vi ringet rundt til Danmarks 15 største sygehuse. Det bekræftede indtrykket: Over halvdelen har ingen etnisk ligestillingspolitik.
Hvis vi skal stoppe diskrimination og forskelsbehandling på sygehusene er der brug for en professionel tilgang til området. Det indebærer et klart signal fra sygehusenes ledelser om at man ser mangfoldighed som en styrke. Der er brug for en etnisk ligestillingspolitik, der blandt andet indeholder tiltag for at bekæmpe og forebygge diskrimination. En markering af at man forholder sig positivt til etniske minoriteter i organisationen.
En etnisk ligestillingspolitik indebærer at man forholder sig professionelt til området. At man ikke forlader sig på støtte fra de gode kolleger. Det kan være svært for etnisk danske medarbejdere at sætte sig ind i hvordan det opleves, at der stilles tvivl om ens faglighed på grund af ens etniske baggrund. At man bliver belært og irettesat fordi man som minoritet meget hurtigt vurderes som fagligt ringere og anderledes på den forkerte måde.
De steder som allerede har en etnisk ligestillingspolitik har rigtig gode erfaringer. Der er sygehuse, hvor de etniske ansatte føler sig velkomne og ikke er ”til eksamen” hos kollegerne hver dag.
Det er paradoksalt, at man i en tid med mangel på sygeplejersker ikke bruger de ressourcer der er til at løfte opgaven. Hvis sygehusene fortsat svigter de etniske sygeplejersker risikerer man at flere vil forlade faget. Hvis sygehus-ledelserne derimod griber bolden vil vi glæde os til at arbejde i et sundhedsvæsen, som afspejler det danske samfund og hvor man ikke skal have blå øjne for at være en god sygeplejerske.
Resultaterne af Rundspørge undersøgelsen foretaget for Mangfoldighedesnetværket, samt forslag til indhold i en etnisk ligestillingspolitik kan læses på hjemmesiden www.mangfoldighedsnetvaerket.dk
Politiken 15/07