VI KENDER DEM nok alle sammen. De bliver kaldt møgunger. De har svært ved at sidde stille. De forstyrrer undervisningen og har aldrig styr på lektierne. Alt for mange steder gider folkeskolen dem ikke, og de ender med at blive kastet fra skole til skole – ofte med lange perioder uden undervisning.

Hvis de er heldige, ender de som 14-15-årige på en produktionsskole i stedet for at tage 9. klasses afgangsprøve. De uheldige slutter sig til gadens rødder.
Statsministeren talte til Folketingets åbning om sine visioner for folkeskolen.

Vi skal have dygtigere lærere, mere undervisning og en mere sammenhængende skoledag – og udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre.

Jeg er enig med statsministeren i, at ingen børn skal opgives.
Men det bliver de desværre alt for ofte i dag.

JEG HAR som sygeplejerske og privatperson oplevet, hvordan problemer på hjemmefronten bliver smidt ud af skolen med den begrundelse, at der er nul-tolerance-politik på skolen, eller at man ikke har ressourcer til at hjælpe dem.

Alt for tit vælger skoleledere den lette løsning og kaster børnene videre i systemet.
Jeg har flere gange oplevet skoleledere, der var fuldstændig ligeglade med at undersøge, om børnenes skoleproblemer måske skyldtes, at der var vold, misbrug eller psykisk sygdom derhjemme.
De var kun optaget af at slippe af med problembørnene.

JÆVNLIGT HØRER man progressive skoleledere fortælle, at det er politikerne og forældrene, der svigter de udsatte unge.
Ja, man skal ikke være professor for at regne ud, at det selvfølgelig også er forældrenes skyld.

Og som politiker vil jeg også gerne tage et ansvar på mig. Men jeg har endnu ikke hørt nogen skoleleder sige, at de faktisk også har svigtet. Det er altid de andres skyld, aldrig folkeskolens. Det er altid penge, der mangler, aldrig menneskeligt overskud.
Skolelederne kan takke tidligere undervisningsminister Bertel Haarder, der indførte nul-tolerance-politikken på skolerne.

Han indførte ‘ Ude af øje ude af sind’-reglen, som giver skolelederne lov til at smide børn ud – eller ‘ overflytte dem til andre undervisningstilbud’, som det hedder på bureaukratsprog – også mod forældrenes vilje.

Den regel er blevet en god sovepude for uansvarlige skoleledere, der ikke gider ‘ møgungerne’.

MEN PRÆCIS HVOR mange børn, der ikke går i skole eller bliver ‘ overflyttet’ ( smidt ud), er der faktisk ikke tal på. Det kan undre, at man ikke laver statistik over det. Men selvfølgelig: Det, man ikke ved, har man ikke ondt af.

Det er næsten umuligt at fyre uduelige skoleledere, men hvorfor er det så let at smide børn ud? Hvorfor kan man ikke forbyde skolelederne at smide børn ud af skolen? Hvis folkeskolereformen skal sikre, at børns udbytte af folkeskolen ikke afhænger af, hvem deres forældre er, er det ikke nok bare at sende flere penge til skolerne; man er også nødt til at tvinge skolelederne til at tage ansvar for problembørnene, ellers er ‘ møgungerne’ lige vidt.

Ekstra Bladet 08/10/12