De mange millioner, der bruges på at producere danske dramaserier, ville ikke komme fra et frit og kommercielt TV-marked. SF vil bruge public service til at stimulere dansk kultur og sprog gennem bl.a. danskproduceret drama og film samt formidling af dansk musik, kunst og kultur.

Da jeg var barn på Vesterbro, tændte vi fjernsynet hver dag til børnetime. Hverken min far eller mor kunne særlig meget dansk. Men det kunne Anna og Lotte – og Bamse »tivertifald«. DR havde danske nyheder på tekst-TV oversat til tyrkisk. Dem læste min far hver dag. Og ellers var vi alle samlet foran fjernsynet, når der var fodbold, kongelige arrangementer og Melodi Grand Prix.

Mine børn på fire og seks år venter ikke længere på børnetimen. Hvis de ikke lige tænder for Ramasjang, logger de på iPaden og ser Hr. Skæg, Rosa fra Rouladegade eller spiller Ramasjang-spil. For den ældste på 15 år handler det om at være på, når han har tid og lyst. Og det er ikke kun Monte Carlo på DR3, han ser, men også Paradise Hotel på TV3 og Fristet på Viaplay.

Min mand og jeg tjekker nyheder på smartphonen. Og jeg er også en af dem, der er begejstret for Netflix og gerne bruger halvdelen af natten på House of Cards i weekenden. Når vi alle sammen sidder foran TVet, er det nok som i mange familier: X-factor, Arvingerne, Disneysjov og underholdningsprogrammer vi zapper hen på. Medievanerne har ændret sig meget, siden mine forældre tændte for TV-Avisen kl. 19.30. Det giver mulighed for nytænkning af public service-begrebet.

Udenlandske kanaler, serier, internationale reality-koncepter og on demand-tv lokker, og det er ikke længere en selvfølge at det, man ser i fjernsynet, er danskproduceret eller dansksproget. Ofte er det let for udbyderne at fylde sendetiden ud ved at tekste den billigste amerikanske serie eller synkronisere nogle lavpris tegnefilm. Men danskerne har fortjent bedre.

Derfor vil vi i Socialistisk Folkeparti bruge public service til at stimulere dansk kultur og sprog gennem bl.a. danskproduceret drama og film samt formidling af dansk musik, kunst og kultur. Udover god underholdning styrker det dansk kulturliv. De mange millioner, der bruges på at producere danske dramaserier, ville ikke komme fra et frit og kommercielt TV-marked. Public service-producenternes investering i f.eks Broen og Borgen er desuden god reklame for Danmark, som også gavner erhvervslivet.

På den måde spiller markedet sammen med det offentlige. Der er konkurrence, men der er også samarbejde. Public service-midlerne er med til at sikre et stærkt kunstnerisk miljø, som også gavner de private producenter. Derfor giver det ikke mening af hetze mod public service

Selvfølgelig har kommercielle medier til en vis grad økonomisk interesse i at begrænse public service-mediernes ageren. Men hvis vi finder den rigtige balance, kan de støtte hinanden til gavn for os alle sammen.

De danske public service-kanaler skal være for alle, når alle betaler til det. Netop fordi hele befolkningen har lige adgang til DR, har DR en særlig opgave med at samle og spejle nationens mangfoldighed. Det er vigtigt at der også er bred underholdning og populære programmer, så der stadig er en platform som kan samle danskerne. Når to millioner ser første afsnit af Arvingerne, eller når alle diskuterer dokumentaren Skattely, viser det, hvor vigtig en rolle DR spiller.

Public service skal være tilgængelig for alle. Derfor skal DR også gå forrest. Det kan være ved at tegnsprogstolke endnu flere brede programmer, f.eks. dokumentarudsendelser og underholdningsprogrammer. Eller oftere tilbyde højtlæsning af undertekster for svagsynede og ordblinde. Ligesom alle valg og ikke kun folketingsvalg selvfølgelig skal undertekstes og tegnsprogtolkes. Vi kan ikke overlade til markedsvilkår at bestemme, hvem der må være med i fællesskabet. Det skal vi alle sammen kunne være, og det skal vi alle sammen bidrage til.

Seerne har krav på den public service, som de betaler til, i forskellige formater. Også når de vil streame eller benytte sig af en brugervenlig app til at se udsendelser på nettet. Når seerne flytter sig til nye platforme, skal DR selvfølgelig følge med. Det er den eneste måde at sikre, at public service ikke bliver et nicheprodukt for eliten, men netop noget, der kan binde os sammen.

De unge seere er sværest at fange og fastholde. Men de har også ret til public service på deres vilkår. DR3 udvikler løbende sit bud på public service til de unge i form af kvalitetsunderholdning, der udfordrer og sætter debatter i gang. F.eks. Monte Carlo, De uperfekte og Gift ved første blik. Ja, egenproduceret TV og færre udenlandske serier er godt. Og det skal DR3 også blive bedre til. Men alt i alt synes jeg, at DR3 er kommet med gode bud på public service-tilbud, som faktisk tiltrækker en del unge seere, og selvfølgelig skal de have lov at fortsætte udviklingen af deres flow-TV, så længe DR mener at målgruppen nås bedst på den måde.

Venstre vil lukke DR3,som flow-TV, måske fordi kanalen tager seere fra de kommercielle kanaler? Men sig mig, skal logikken så være, at når en public service udbyder formår at klare sig godt og trække seere fra en kommerciel kanal, så skal den straffes?

Det er også public service at styrke de unges samfundsinteresse. Derfor mener vi, at udover at producere nyhederne til børn på DR Ultra, skal DR forpligtes til at bringe nyheder målrettet de unge mellem 14 og 25 år. Det kan også styrke de unges valgdeltagelse, hvis man laver bred TV-dækning af de prøvevalg, der de kommende år skal afholdes på danske skoler. De tiltag er allerede en del af public service-forpligtelsen i vores nordiske nabolande. Sådan burde det også være i Danmark.

Vi vil desuden arbejde for billigere licens til de unge, hvis det er muligt uden for meget bureaukrati.

Public service-medierne skal styrke borgernes demokratiske handleevne. Det kræver, at public service-medierne hele tiden nyskaber deres nyheds-, dokumentar- og videnformidling, og at de er på de platforme, hvor danskerne er.

Derfor skal DR fortsat producere netnyheder og tilbyde nyheder til danskerne og måske blive endnu bedre til at dele dem med de andre medier. Der skal være kvalitetsoplysning til danskerne. Pengepungen skal ikke afgøre, om man har adgang til uafhængige, kritiske nyheder, eller om man må nøjes med det, man finder på de sociale medier. Dagbladene har det svært, men det kan DR ikke løse ved at stoppe sine netnyheder. Tyske erfaringer viser i øvrigt, at begrænsning af public service ikke stopper avisernes tilbagegang. De danske dagblade skal i stedet forny sig.

Konkurrencen om reklamepengene tager til, jo flere aktører der kommer på banen, også i TV-verdenen. Her er DR og TV 2-regionerne heldigvis uafhængige. Netop fordi det er licens- og ikke reklamepenge, der finansierer aktiviteterne.

Det er desuden afgørende at sikre, at public service-medierne er uafhængige af skiftende regeringer og finansministre. Derfor synes vi, at licensfinansiering er bedre end finansiering via finansloven, selv om det sidste ville skabe større social lighed.

Dansk Folkeparti ønsker mere detailstyring af programlægningen f.eks. i forbindelse med kristne højtider. Venstre mener, at DR-kanalerne ikke skal levere en vare, som lige så godt kunne leveres af private medier på markedsvilkår. Liberal Alliance vil indføre abonnement på DR. Og interesseorganisationen Danske Medier taler om at ville begrænse DRs muligheder for at producere skrevne nyheder på nettet.

I Socialistisk Folkeparti går vi hverken til medieforhandlingerne for at maksimere de kommercielle mediers indtægter, for at detailstyre programplanlægningen eller for at beskære public service-kanalerne. For os i SF er det borgeren, der er i centrum, og borgeren har krav på fri og uafhængig, alsidig og mangfoldig underholdning samt en fælles referenceramme og viden. Derfor skal public service ikke straffes for at gøre det godt, og den skal ikke underlægges markedsvilkår.

Public service er for vigtig, og vores udfordringer er for store til, at de må drukne i diskussionerne om en app fra DR, eller om der er brug for en omgang X-Factor mere. Lad os se fremad og tage en mere grundlæggende debat, hvor vi undersøger, hvordan vi sikrer fortsat politisk og kommerciel uafhængighed, alsidig underholdning og viden samt mangfoldig regional og landsdækkende nyhedsdækning. For at gribe de nye muligheder skal vi politikere have mod til at sætte borgeren i centrum fremfor markedet, når vi skal nytænke fremtidens public service.

Berlingske 23/04/14