Som barn lærte jeg at svømme på et hold for pensionister i Vesterbro Svømmehal. Min far var ikke særlig glad for blandede svømmehold og sagde derfor kun ja til, at jeg kunne deltage, fordi det var et hold kun for kvinder. Godt nok var de alle sammen mindst 50 år ældre end mig, men resultatet var fantastisk. Og takket være pragmatismen og fleksibiliteten i Vesterbro Svømmehal, fik jeg mulighed for at flyde og svømme.

Selvom min far havde en meget konservativ tilgang til ligestilling, accepterede han et par år efter, at jeg kunne hoppe i vandet, da vi var på ferie i Tyrkiet. Også selvom der var mænd til stede. Kompromisset blev, at jeg skulle have shorts på med en top. Et par år efter fik min lillesøster lov til at tage badedragt på, og hun deltog i øvrigt på lige fod med alle andre piger til svømmeundervisning i skolen, og tog til stranden om sommeren i Danmark.

I dag er jeg selv forælder til en pige på ni år. Hun har ikke svømmeundervisning på skolen, men elsker at tage i svømmehallen. Jeg er ikke altid med, men så klæder hun om sammen med sin far og nyder vandet med alle de andre børn. Hun er hverken i burkini eller bikini. Hun har en helt almindelig badedragt på.

I Aarhus har kvinderne (både de muslimske og ikke-muslimske) haft mulighed for tre lørdagstimer alene i Gellerupbadet. I eftermiddag ønsker et politisk flertal i Aarhus byråd at forbyde kvindesvømning. Hvorfor? Ja, fordi DF, V, K, S og SF mener, at det modvirker ligestillingen. Men det argument understreger, hvor historieløse politikerne er. Kønsopdelte aktiviteter var grunden til, at man i gamle dage kunne få kvinderne med i foreningslivet på lige fod med mændene og har derved bidraget til ligestillingen for kvinder i Danmark. I dag er det helt naturligt, at man har yoga, svømning, boksning, løb, cykling og mange andre aktiviteter, som kun er forbeholdt kvinder. Er det et problem? Nej det mener jeg ikke!

Er det et problem, at piger ikke må deltage i aktiviteter pga. religiøse grunde? Ja, det mener jeg. Som feminist tror jeg på, at vi er mere end vores køn, og vores køn ikke må begrænse det enkelte individ. Jeg er dybt modstander af et konservativt syn på ligestilling, uanset om den har sine rødder i Gellerup eller i Gentofte. Men jeg synes ikke, at løsningen endnu engang er rituelt at skælde ud over en undertrykkende kultur og kræve flere forbud, som nogle borgerlige og venstrefløjs politikere kræver. Løsningen er derimod, at man hver eneste gang tør tage den konkrete dialog med de enkelte familier. Vi skal insistere på at flytte disse forældres holdninger og fjerne deres utryghed, så pigerne kan få de samme muligheder som drengene.

Er det en mulig opgave? Ja da! Min far er levende bevis på, at det er muligt. Men det kræver, at vi har en pragmatisk tilgang til ligestilling. At vi ikke straffer pigerne, fordi vi er uenig med deres forældres syn på kvinder. Det er på tide, at vi hører nydanske pigers stemmer og gør op med deres ensomme ligestillingskamp. Hvis vi forbyder piger at svømme, så er vi med til at svigte dem. Derfor er kvindesvømning også en frihedskamp for de kvinder.