Bragt i Politiken 5/3-2018
Min far havde mistanke om, at jeg havde en kæreste. Jeg var teenager og var lige kommet hjem fra skole. Luder, råbte han, idet jeg trådte ind ad døren. Inden jeg nåede at reagere, slog han mig med en tyk stok. Jeg vidste med det samme, at det var hans paranoia om kæresteri, der var årsagen til, at han slog mig. Jeg nåede ikke at flygte ind på mit værelse. Min mor stod også i entreen og sagde flere gange, at han skulle undgå at slå mig på ryggen med den begrundelse, at jeg ville miste min jomfruhinde. Han slog mig alt, hvad han kunne. Jeg kunne ikke mærke noget, selv da stokken knækkede midt over, mens han slog. Så tog han sine sko på og begyndte at trampe på min krop. Min mor stoppede ham, da han nåede til mit hoved. Det syntes hun var for voldsomt. Jeg blev sendt ned i kælderen. Der var hverken lys eller varme, og jeg satte mig til at vente på, at jeg blev kaldt op i huset. Der kunne gå flere timer. Det hele handlede om at sikre, at jeg blødte første nat. Beviset på at jeg var jomfru.

Historien er ikke min. Den tilhører en ung kvinde, jeg mødte i et krisecenter for unge med minoritetsbaggrund. De kvinder kender om nogen konsekvenserne af jomfrumyten.

Sammen med Copenhagen Film er jeg i gang med kampagnen #StopJomfruMyten.

Jeg er mor og uddannet sygeplejerske. Jeg har været til seksualundervisning både i folkeskolen og under sygeplejeuddannelsen. Jeg har født tre børn og har arbejdet på gynækologisk afdeling med læger, sygeplejersker og jordemødre. I de syv år jeg var folketingsmedlem, var jeg både ordfører for ligestilling, kultur og sundhed. Men først i en alder af 41, er jeg blevet klar over, at jomfruhinden IKKE findes. En viden som langt de fleste ikke har i Danmark og i verden. Flertallet af danskere tror stadig, at der findes en jomfruhinde, der går i stykker ved første samleje. Man siger, at det vil gøre ondt, og kvinden vil bløde. Ja lidt over en tredjedel bløder, men det kan bl.a skyldes, at man spænder for meget eller, at der kommer rifter i skeden under første samleje. Men danske gynækologer giver mig ret i, at det ikke giver mening at tale om jomfruhinden, når den ikke eksisterer. Men hvad er der så?

Næstformand Hanne Brix Westergaard for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi udtaler, at ”der er hudfolder i indgangen til skeden, som lægerne kalder for ”kønskransen”. Men der er en åbning i hudfolderne, ellers kunne menstruationsblodet jo ikke komme ud”. De gynækologer jeg har talt med, siger enstemmigt, at en manglende åbning i skeden er udtryk for en misdannelse. Den forekommer kun meget sjældent.

Trods fagkundskabens viden i dag, så lever myten om jomfruhinden stadig i bedste velgående og overleveres fra generation til generation. Myten skaber angst og usikkerhed blandt etnisk danske kvinder. Men langt værre er det for de kvinder både i Danmark og rundt omkring i verden, som bliver udstødt, udsat for social kontrol, vold og i værste fald mister livet, fordi de ikke bløder første nat. Især i religiøse miljøer er myten stærk.

Jeg har hørt om forældre, der tvinger deres døtre til såkaldte ”jomfru-undersøgelser” i Danmark, for at tjekke om de nu er jomfru. Men INGEN læger kan med en gynækologisk undersøgelse se på en kvinde, om hun er jomfru, siger professor Jørgen Lange Thomsen, der sammen med jordemoder Gry Senderovitz har skrevet bogen Mødommen. Alligevel er der danske læger, der laver disse undersøgelser. Langt værre er det med de gynækologer, der syer en jomfruhinde, som ikke eksisterer. Jeg har ringet rundt til flere gynækologiske klinikker i Danmark. Der er heldigvis gynækologer, der prompte afviser at fastholde jomfrumyten. Men desværre er der alt for mange gynækologer, der laver indgrebet. En læge beskrev for mig, hvordan man laver nogle snit i kønskransen, som bagefter syes stramt sammen, så den unge kvinde kan gå i stykker og bløde, når hun har samleje.

Deres begrundelse er, at de vil hjælpe kvinder, hvis liv er truet. Jeg forstår godt ønsket om at hjælpe disse kvinder. For de har brug hjælp! Men er det en hjælp eller en bjørnetjeneste, man gør de kvinder, der bliver udsat for social kontrol, ved at fastholde myten om jomfruhinden? Er det en hjælp for kommende generationer, at danske gynækologer syer noget sammen, som ikke eksisterer? Og er det en hjælp eller ren forretning, når gynækologer tager alt fra 3.500 kr. til 17.000 kr. (under fuld bedøvelse) for at foretage indgrebet?

Det er på tide, at vi gør op med jomfrumyten. Men det kræver, at danske læger også siger fra og siger nej tak til blodpenge.

Lad mig lige slå fast, at det aldrig er acceptabelt, at forældre straffer, udstøder og slår deres døtre. Det kan hverken forklares eller forsvares! Derfor mener jeg, at vi som enkelt individer og som samfund har pligt til at hjælpe de forsvarsløse og magtesløse unge kvinder i deres frigørelseskamp.

Men vi kommer heller ikke uden om, at jomfrumyten også fastholder kvinderne i undertrykkelsen. For at punktere den, skal vi massivt satse på oplysning, uddannelse og samtale. De unge skal som en del af seksualundervisningen lære, at der ikke findes en jomfruhinde. Vi skal insistere på den kritiske samtale med de forældre, der udsætter deres døtre for massiv social kontrol og overgreb. Holdningsændring er muligt. Men det kræver tid og tålmodighed for at skabe forandringer i kulturen. Samtalen er det vigtigste redskab – selvom den er svær. Ligesom der påhviler meningsdannere som mig selv et ansvar at rejse disse debatter i de lukkede, religiøse miljøer, hvor sex før ægteskab er bandlyst. Uanset hvad man mener om det, skal vi have modet til at banke på i disse miljøer og fortælle om, at jomfruhinden ikke eksisterer, og at det er de færreste, der bløder.

Men så længe vi har nogle gynækologer, som vælger at spille med på jomfrumyten, vil den desværre overleve. Hvad siger man til den mor, der spørger ”Hvis jomfruhinden ikke eksisterer, hvad er det så, lægerne syer sammen?” Det nogle gynækologerne gør i dag, er ikke ulovligt. Men er det etisk forsvarligt?

Kære gynækologer. Kom nu ind i kampen. Piger, kvinder, mødre har brug for jer!
Bragt i Politiken 5/3-2018