HVORFOR HADER HAN DIG MOR?

• • • I dette ærlige og oplysende foredrag, der er baseret på Özlem Cekics nyeste bog af samme titel, får du indsigt i de grupper af mennesker, som hun har opsøgt i forbindelse med udgivelsen af sin bog.
    • Özlem fortæller om mødet med højreekstremisten, drengene fra Nørrebro, salafisten i Hizb uTahrir Moskeen, præsten fra Indre Mission og mange flere. Fælles for disse er, at de færreste vil snakke med dem, og hvis argumenter mange vælger at overhøre, fordi de er svære at rumme og i nogle tilfælde ligefrem gør ondt at kende til.
    • Tidligere var Özlem lammet af frygt, når hun f.eks. dagligt modtog hadefulde mails, eller da hun systematisk blev chikaneret af en nynazist igennem en længere periode, men så valgte hun en anden strategi, nemlig dialogkaffe. For ifølge Özlem er der ikke noget alternativ til samtale.
    • Hør i dette foredrag meget mere om møderne, hvor fordommene, frustrationerne og hadet mod jøder, muslimer, danskere og homoseksuelle kommer fra, og hvordan man helt konkret kan bygge bro til mennesker, man ikke har et værdipolitisk fælleskab med.

HVORDAN KAN VI BYGGE BRO MELLEM BEFOLKNINGSGRUPPER?

• • • Danmark og verden omkring os oplever en massiv flygtningestrøm, og antallet af nydanskere i Danmark stiger. Der er derfor som aldrig før brug for en fælles referenceramme og for at skabe forståelse på tværs af forskelligheder.
    • Özlems velkendte brobygger-motto lyder, er der trods forskelligheder er mere, der binder os sammen, end der skiller os ad.
    • Med dét udgangspunkt har Özlem Cekic inviteret sig selv hjem til en lang række forskellige danskere – både folk hun var enige med, og folk hun var rygende uenig med. Hun kalder det ”dialogkaffe”, hvor formålet ikke er at overbevise, men at lytte, forstå, skabe dialog og finde frem til fælles løsninger og en fælles forståelse for hinanden.
    • Med sin ”dialogkaffe” har Özlem besøgt forskellige grupper af troende – kristne, jøder, muslimer, ateister m.fl. – i håb om, at de i fællesskab kan bygge broer frem for at grave grøfter. Med udgangspunkt i sine erfaringer kommer hun med oplæg til debat. Og så kommer Özlem Cekic også med et bud på hvad man selv kan gøre for at række hånden ud til de mennesker, man måske tror, man intet har til fælles med.
    • Özlem ser muligheder i den direkte dialog, og med sit brobygger-motto kommer hun med masser af ideer til, hvordan skoler, kommuner og virksomheder, kan bygge bro mellem befolkningsgrupper og skabe flere mønsterbrydere.
    • Mulige vinkler på dette foredrag: 1) Kan drenge med minoritetsbaggrund få en lys fremtid? 2) Tørklæde – frigørelse eller undertrykkelse? 3) Hvordan kan vi få indvandrere til stemmeboksen?

HVORDAN KAN VI BYGGE BRO MELLEM MEDARBEJDERGRUPPER?

• • • Pga. det stigende antal nydanskere oplever virksomheder og offentlige arbejdspladser som aldrig før medarbejdere med forskellig etnisk og kulturel baggrund, hvilket derfor stiller krav til arbejdspladsernes medansvar for den vellykkede integration.
    • Det er essentielt for både medarbejdere og lederne at skabe en fælles forståelse på tværs af kulturelle forskelle og vende den kulturelle mangfoldighed til noget positivt fremfor at gøre det til en hæmsko.
    • Vi mennesker er forskellige og har et forskelligt udgangspunkt for kommunikation og samarbejde, men fælles for de fleste, er at vi frygter det ukendte. Men som Özlems brobygger-motto lyder, er der trods forskelligheder mere, der binder os sammen, end der skiller os ad.
    • Özlems erfaring er, at fordomme og konflikter ofte opstår i fraværet af den demokratiske samtale mellem mennesker. Dialog er Özlems svar på at skabe fælles forståelse på tværs af kulturer. Formålet er ikke at overbevise, men at lytte, forstå, skabe dialog og finde frem til fælles løsninger og en fælles forståelse for hinanden.
    • Med sine budskaber indenfor brobygning samt hendes opfordring til dialog kommer Özlem med masser af konkrete ideer til, hvordan kommuner og virksomheder kan bygge bro mellem deres medarbejdere og skabe flere mønsterbrydere. I forlængelse heraf giver Özlem gode råd til, hvordan man på arbejdspladsen skaber fælles forståelse blandt medarbejdere med forskellig kulturel baggrund, og ikke mindst, hvordan man kan nedbryde de kulturelle barrierer, hvis alle tager et personligt ansvar.
    • Foredraget er oplagt til arbejdspladser, både personale og ledergrupper, der ønsker at sætte fokus på vellykket integration og brobygning mellem forskellige kulturer. Özlem kommer med masser af råd til, hvordan arbejdspladserne kan bruge den kulturelle mangfoldighed blandt medarbejderne positivt. Og hvordan man kan håndtere konflikter og bygge broer.

FRA FØTEX TIL FOLKETINGET – OM AT VÆRE MØNSTERBRYDER

• • • Özlem Cekic er forfatter til bogen ”Fra Føtex til Folketinget”. I bogen fortæller hun om sin tidlige barndom i Tyrkiet, og om hvor svært det har været at vokse op i Danmark, og den fighterånd det har vakt.
    • Hun fortæller om, hvordan det er som helt ung at blive gift i et arrangeret ægteskab, og hvad det kræver at bryde ud af ægteskabet og begynde en tilværelse som enlig mor. Det er en historie om, hvordan Özlem Cekic gik ind i fagbevægelsen med et ønske om at hjælpe andre – et projekt som blev begyndelsen på hendes vej til Folketinget. Samtidig er det historien om et underklassedanmark, der er skjult for de fleste.
    • Özlem er vokset op i Enghave i 90’erne – en bydel der havde massive sociale problemer, og hun kom selv fra en ufaglært familie, som ikke havde kundskaberne til at læse lektier med hende. Få troede på, at Özlem Cekics generation blev til noget. Det gjorde mange af dem heller ikke. De kaldte hinanden for ”taber-børnene”. Alligevel formåede Özlem Cekic at gennemføre folkeskolen, gymnasiet, sygeplejeuddannelsen og komme i Folketinget takket være de ildsjæle, hun mødte på sin vej.
    • I foredraget vil Özlem Cekic fortælle om både smerten og glæden ved at være mønsterbryder, samt om de forventninger begge kulturer stiller til én. Men hun vil også åbne op for en debat om, hvordan vi kan skabe flere mønsterbrydere.
    • Özlem Cekic kommer gerne ud og fortæller historier fra bogen, eller debatterer nogle af de problemstillinger den tager op.

DA JEG BLEV RAMT AF STRESS

• • • Özlem Cekic oplevede for nogle år siden, hvordan det er at gå ned med stress. Fysisk kom det til udtryk ved et pludselig mistet syn på det ene øje. Hun blev indlagt med mistanke om blodprop i sin ene lunge og cyster, der sprang i hendes æggestok. Det viste sig, at hun var blevet ramt af stress.
    • Der var flere årsager hertil. Et stort arbejdspres men også andre omstændigheder udløste stressdiagnosen, nemlig mobning fra kolleger. Özlem har i en udsendelse for Radio24syv for første gang udtalt sig om den mobning, hun oplevede fra kolleger i sit tidligere parti, og sat ord på det meget tabuiserede problem, som voksenmobning er.
    • Først da kroppen sagde helt fra, forstod hun, at det var tid til at standse op, tage hånd om problemet og sige fra over for presset fra flere sider. Med udgangspunkt i sin personlige oplevelse lægger hun op til en debat om selvbilleder, arbejdspladsens tempo, mobning på arbejdspladsen, og hvad man selv kan gøre for at passe på sig selv – samt om det ansvar arbejdsmarkedet skal påtage sig for at bekæmpe og forebygge stress og håndtere de omstændigheder, den udløses af.
    • I foredraget kan Özlem lægge hovedvægten på stress eller mobning, afhængig af kundens ønske.

DET MANGFOLDIGE SUNDHEDSVÆSEN – PÅ GODT OG ONDT

• • • Hvordan er det at have kollegaer med anden etnisk baggrund? Hvilke hensyn skal man tage som kollega?
    • Og hvilke skal man ikke tage? Hvordan oplever de brune livet i hvide kitler? Hvordan kan mangfoldigheden bruges til gavn for patienter og pårørende? Og er det godt med et mangfoldigt sundhedsvæsen?
    • Foredraget tager udgangspunkt Özlem Cekics erfaringer som sygeplejerske, herunder som formand for et landsdækkende netværk af sundhedspersonale med anden etnisk baggrund, og der vil være mulighed for at stille alle slags spørgsmål om kulturmødet i sundhedsvæsenet.
    • Mulige vinkler på dette foredrag: 1) Hvordan behandler vi minoritetspatienter? 2) tager vi os godt af den voksende etniske ældregruppe? 3) hvordan håndteres kulturmødet 4) Mig ikke forstå?! – Hvordan bruger man en tolk?

BØRNEBØGERNE OM AYSE OG ALLE DE ANDRE

• • • Ayse er en 10-årig pige med kurdisk baggrund. Hun er hovedpersonen i de indtil videre fire børnebøger, Özlem Cekic har skrevet.
    • ”Ayses Pyjamasfest” handler om, at Ayse ikke må komme med til sine veninders pyjamasfest. ”Ayses Røde Tørklæde” handler om, hvad der sker den dag Ayse pludselig tager tørklæde på fordi hendes mor har klippet hende forkert. Og ”Ayses Ramadan” handler om hvad der sker da Ayse vil faste under Ramadanen – uden sine forældres tilladelse. ”Ayses Forelskelse” handler om Ayses nye kæreste, som er jøde.
    • Özlem Cekic kommer gerne ud på skoler, institutioner og biblioteker for at læse højt og snakke med børn og evt. med forældre og lærere om de kulturelle og ligestillingsmæssige dilemmaer bøgerne rejser. Vi skal kunne forstå hinanden, før vi kan række hånden ud og løse problemerne.

MIN FAMILIES KVINDEHISTORIE OG LIGESTILLINGSKAMPE

• • • Da Özlem Cekics mormor besøgte hende i Danmark under hendes skilsmisse, var mormorens råd, at det vigtigste for en kvinde er at være økonomisk uafhængig – især af mænd svarede hun. Hun havde selv født 13 børn, hvoraf halvdelen af dem ikke overlevede, men da hun pludselig blev alene i en totalt mandsdomineret landsby i Tyrkiet, havde hun udover sine egne børn også seks plejebørn. Hun var en fantastisk stærk kvinde, der var feminist uden at vide, hvad ordet betød. I hele sit liv kæmpede hun for at være selvstændig.
    • Özlem Cekic fortæller sin mormors, mors og egen kvindehistorie. De fælles ligestillingskampe, og hvordan de ligner vores hvide søstres kampe.

ORDSTYRER

• • • Özlem Cekic ved, hvordan det er at have meget på hjerte, og derfor ved hun også, at det er vigtigt at få ordet. I rollen som ordstyrer sørger Özlem Cekic på humoristisk og skarp vis for, at alle bliver hørt, at de nødvendige spørgsmål bliver stillet, og ikke mindst at debatten kommer sikkert i havn.
    • Özlem Cekic er god til at bevare overblikket, inddrage tilhørerne og samtidighed sørge for, at der er en god stemning til arrangementet.
    • Özlems kompetencer som ordstyrer er særlig velegnede i debatter indenfor velfærdsområdet (f.eks. sundhedsvæsenet, ligestillingsområdet, socialpolitiske emner) og integrationsrelaterede emner.