Bragt i Ekstra Bladet 9/10-18
Liv skrev til mig:
‘Hej. Det, du ikke forstår, er, at vi næsten alle ønsker, du ikke var her. I vores hjerter. Vi ønsker, vi aldrig var gået i gang med at slippe muslimer ind. Og I ved det vel egentligt.  Men I siger, fuck you, vi vil have jeres penge. Vi hader jer, fordi I vil have vores penge, men hverken respekterer eller verdsætter os. Det er vel ganske naturligt.’

Mit formål med at dele min seneste hademails med jer her er ikke, at Liv, der har sendt denne mail, skal opleve hadet selv! Så husk at ramme bolden og holde tonen, hvis du kommenterer. Ellers er vi ikke bedre end hende. Liv skal heller ikke udstilles. Derfor vælger jeg at anonymisere hende. Mit formål er et andet.

Da jeg blev politisk aktiv for mange år siden, fik jeg også hademails. Men dengang var de fleste anonyme. Folk sendte et brev med et frimærke på. I dag underskriver folk deres mail og breve med navn, efternavn og adresse. Mange står ved deres had og generaliseringer.

Med fare for at lyde nostalgisk var tonen også hård i gamle dage, men slet ikke i samme grad som i dag. Dengang skrev folk, hvorfor de havde svært med mig. I dag skriver folk ‘I’ til mig. ‘Hvorfor gør I dit, hvorfor gør i dat?’ Jeg er ikke længere Özlem, men en muslim – en gruppe, de ikke ønsker. Det kan godt være, at jeg arbejder, betaler skat, overholder loven og kæmper for demokrati. Det er sådan set ligegyldigt for dem og tæller ingenting, fordi jeg i deres øjne er muslim. Jeg er fjenden. Når jeg så besøger disse mennesker (håber også Liv siger ja til dialogkaffe), så er det ikke landsbytosser, jeg kommer hjem til. Det er familiemennesker med et arbejde og venner. De bor i flotte huse og er velformulerede.

Selvom jeg i perioder kan være total lammet i mødet, minder jeg mig selv om, at de mennesker trods alt er vokset op med nogle grundlæggende gode værdier. Så helt fortabte demokrater er de ikke. Men denne mail fra Liv understreger endnu engang, at fordi man er født i et af verdens bedste demokratier, er det ikke ens betydende med, at man dør som demokrat.

Demokrati er noget, vi hele livet igennem skal opdrages, dannes og uddannes til. Demokrati er ikke en selvfølge. Og derfor skal kommentarne til denne tråd ikke være: ‘Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves’. Vi skal argumentere for demokratiet og dets grundprincipper. Vi skal forklare, hvad frihedsrettigheder betyder i praksis. Vi skal oplyse og opvække hinanden med samtale, kritisk debat og insistere på dialog, som ikke er dæmoniserende.

Alle holdninger er legitime, så længe de ikke opfordrer til vold. Men de er ikke lige gode!
Demokratiske holdninger er bedre end udemokratiske. Derfor skal vi have mod til at prædikere for demokratiet.

Ikke med had. Men med kærlighed.