Af Peter Bendix Pedersen, formand i Dansk Friskoleforening, Özlem Cekic, brobygger og forfatter, Bent Melchior, forfatter og tidligere overrabbiner, Thomas Allesø, skoleleder på Odense Friskole, Ayoub Chahine, skoleleder på Al Salahiyah Skolen.

Folkeskolen er folkets store smeltedigel, hvor høj og lav mødes hver eneste dag – i modsætning til friskoler og privatskoler, som kan nøjes med at lave temadage om at møde forskelligheder. Sådan lyder konklusionen fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S), efter TV Avisen for nyligt bragte historien om, at vi har taget initiativ til, at en stribe friskoler med meget forskellige elevgrupper bringes sammen for at nedbryde fordomme. I sidste besøgte eleverne på Odense Friskole, som er grundtvig-koldsk, eleverne på Al Salahiyah Skolen ved Vollsmose, hvor eleverne hovedsageligt har muslimske rødder. Pointen er ikke, at eleverne går på friskoler, men at elever fra vidt forskellige skoler mødes, for at forebygge fordomme og styrke den demokratiske samtale.

Rosenkrantz-Theil maler et skønmaleri af folkeskolens mangfoldighed og håner (skole)kulturmødet mellem to friskoler for at være »et frivilligt morsomt eksperiment«. Og Rosenkranz-Theils fortælling om folkeskolen som den store smeltedigel er også en illusion. I en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de sidste ti år, er andelen af landets skoler, der har en nogenlunde ligelig fordeling af alle indkomstgrupper fra top til bund, faldet fra 40 procent til 28. I folkeskoleregi er der desuden 271 folkeskoler uden en eneste tosproget elev.

Rosenkrants-Theil har ret i at polariseringstendenserne i samfundet er bekymrende. Grundende kan både findes i boligpolitik, skolepolitik og socialpolitik. Men det handler også om den politiske retorik og konstante negative mediehistorier, der flytter grænserne for, hvad der er gængs at sige i den offentlige debat om indvandrere og efterkommere. Det er dét vi hører, de unge undrer sig over.

Vi tror, at den form for legitimering af fremmedfjendtlighed skaber fordomme og grøfter. Og det er præcist frygten for fordomme, vi ønsker at tage livtag med og »vaccinere imod«, når vi bringer vidt forskellige skoleklasser sammen. Rosenkrants-Theil bidreager desværre selv til fordommene, når hun skriver at vores samfund bygger på, at vi viser samhørighed med og forstår mennesker fra andre samfundslag, og hun insinuerer, at det kan børn fra friskoler aldrig komme til at føle.

Kære Pernille. Løsningen er hverken at lukke friskoler eller lukke ned for debatten. Vi skal have mere samtale – ikke mindre!

Mennesker fødes åbne og fordomsfri, men allerede i grundskolen sætter børn spørgsmålstegn ved det, de ikke kender. Hvis vi skal sikre en forståelse mellem befolkningsgrupper, er det centralt, at der allerede i skoletiden opstår dialog med og mellem børn om, hvad det vil sige at være forskellige. Vores initiativ går ud på at styrke deres evne til dialog og til at reflektere over frygten for ”de andre” og sådan set er det underordnet, hvilken skole de børn går i.

Vi ønsker at sætte fokus på, hvordan det enkelte menneske selv kan gøre noget for at bygge bro mellem kulturer og insistere på fredelig sameksistens. Vores initiativ er ikke en enkeltstående temadag men som et lavpraktisk initiativ med potentiale til at sprede ringe i vandet. De involverede lærere og elever jubler og vil mødes igen.

Vi vil med (skole)kulturmøderne gerne slå et slag for, at hvert menneske skal bidrage positivt til den demokratiske samtale. Du er folkevalgt og burde egentlig gå allerforrest i kampen mod fordomme i stedet for at puste til dem og fjerne fokus fra sagens kerne, som er, at næste generation skal opmuntres til at tage et personligt ansvar for demokratiet og dialogens kraft – både på folkeskoler og friskoler.