Bragt i Ekstra Bladet fredag d. 7. april 2021

Lad mig starte med at understrege, at denne klumme ikke er et racistisk overfald på danskerne.

Jeg betragter mig selv som en del af flokken.

Det er til gengæld en kritik af os som folk – et folk, der har glemt at være selvstændige og kritisk tænkende borgere i et af verdens stærkeste demokratier.

Hvordan vi kan være så passive og have blind tillid til vores magthavere, er mig en gåde.

Hvad er der galt med os danskere?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv – første gang, da terroren ramte Danmark, og et stort flertal indførte terrorpakken med voldsomme overvågningsbeføjelser til efterretningstjenesten og politiet.

Og senere da den tidligere borgerlige regering med hjælp fra venstrefløjen indførte omfattende indskrænkninger af ytrings- og forsamlingsfriheden pga. TV2 programmet ‘Moskéer bag sløret.
Og nu senest under coronakrisen har spørgsmålet så hjemsøgt mig igen som et uhyggeligt mareridt. Hver nat.

Jeg har kurdiske rødder fra Tyrkiet. Landets politikere er kendt for at gå langt for at centralisere magten omkring sig selv. Magtmisbrug, korruption, magtfuldkommenhed og indskrænkelser af frihedsrettighederne er en del af hverdagen. Borgerne i Tyrkiet tror ikke på deres politikere.

Politikerne holder sig heller ikke tilbage med at kontrollere borgerne. Mistilliden er tydelig, når man besøger landet. Politik er hverdagskost. Unge som voksne har en holdning til magthaverne. Befolkningen er født kritiske, og intet bliver givet ved dørene.

Alle er på vagt. Oppositionen er på vagt. Mindretallet i befolkningen er på vagt. Militæret er på vagt. Demokratiske organisationer er på vagt.

Intet er en selvfølge. Demokrati er noget, man kæmper for hver dag.

Billedet herhjemme er fundamentalt anderledes. Her uddanner vi godt nok vores børn og unge til at være kritiske. Men det er bemærkelsesværdigt, hvordan danskerne alligevel ender med at elske autoriteter.

Tilliden til Forsvaret, Folketinget, sundhedsvæsnet og det offentlige er vokset markant i løbet af årene. Danmark et samfund, hvor tilliden til institutioner og til medborgere på tværs af sociale og politiske skel traditionelt er høj.

Korruption og politivold er heldigvis ikke noget, der kortslutter vores demokrati. Vi tror på retsstaten, og magtens tredeling har et overvældende flertal i befolkningen.

Når vores magthavere holder det ene pressemøde efter det andet under coronakrisen, så sidder et stort flertal af danskerne, inklusive mig selv, klistret foran skærmen og lytter med. Alt, hvad politikerne og myndighederne beder os om, følger vi til punkt og prikke.

Nogle vil kalde det samfundssind.

Kritikerne vil måske stemple det som bondesamfundets overvågningslogik, hvor alle holder øje med alle. Den, der skiller sig ud fra flokken, bliver udstillet og udskammet. I kurdiske kredse kalder vi også fænomenet for social kontrol.

Det mest chokerende har været at være vidne til, hvordan politikerne kan få danskerne med på hvilken som helst frihedsindskrænkelse, så længe emnet handler om terror, sikkerhed og sygdom.

Tillid er godt, men lidt kontrol af magthaverne vil altså ikke skade i et demokrati. Magten har med at korrumpere. Uanset om statsministeren er rød eller blå.

Derfor kære dansker. Det vil klæde dig at lære lidt af befolkningen i udemokratiske lande.

Demokrati er ikke noget, man kan tage for givet. Det kræver en aktiv indsat af dig – også i krisetider!