Bragt i Ekstra Bladet fredag d. 30. april 2021

De sidste par dage har debatten om retten til fri abort raset på sociale medier. Ikke fordi den er truet, men fordi en tidligere venstre-, og radikal venstre-mand har meldt sig ind i Kristendemokraterne. Det er kommet som en stor overraskelse for mange – inkl. mig selv.

Hvordan kan en mand, som er opvokset og formet i den liberale ideologi, ende i et parti, der åbenlyst arbejder for indskrænkelser af frihedsrettigheder for homoseksuelle og kvinder? Det er mig en gåde.

Eller rettere sagt kun for homoseksuelle. For Jens Rohde har brugt ugen på at sige igen og igen, at man ikke vil indskrænke kvindens ret til abort. Men at man ønsker en diskussion af, hvordan man kan få aborttallet ned med gratis prævention til unge, rådgivning og hjælp til kvinder.

Det sidste er jeg enig i, til trods for at jeg støtter kvindens ret til at bestemme over egen krop. Jeg har selv brugt muligheden. Det var ikke sjovt, men nødvendigt. Jeg har i øvrigt også selv arbejdet på en gynækologisk afdeling og har aldrig set nogen, som gik glade derfra, selvom nogle måske var lettede.

Abort er en svær beslutning. Den er ikke nem for kroppen og psyken. Men betyder det, at kvinder skal ‘skånes’ for det indgreb. Nej! Der kan være mange grunde til, at en kvinde vælger at få en abort. Lige så mange grunde der er til at få et barn. Uanset hvad kvinden vælger, skal hun hverken udskammes eller straffes. Kroppen er hendes. Den kan ingen tage fra hende! Hverken Kristendemokraterne, magthaverne eller sundhedsmyndighederne.  

Men lukker så samtalen her? Ja, det mener mange feminister. Argumentet er, at vi har ret til fri abort, og den er ikke til diskussion. Men hvordan skal vi udfordre holdninger uden at samtale, uden at mødes, uden at stille spørgsmål?

I dag er det heldigvis et mindretal, der er imod, at kvinder må bestemme over eget krop i Danmark. Men vi skal ikke længere tilbage end til 30’erne, hvor kvinder kunne blive straffet med to års fængsel, hvis de afbrød graviditeten i Danmark. Graviditet og fødsel uden for ægteskab var skamfyldt.

Kvinden, familien og barnet blev stigmatiseret. De holdninger ændrede vi med samtale. Men desværre går udviklingen den anden vej i øjeblikket i udlandet. I USA, Polen, Malta, Irland, Luxemburg, Ungarn og mange andre lande i Vesten, har holdningen til fri abort ændret sig, og det betyder, at den rettighed vi tog for givet, bliver en utopi for mange kvinder.

Skal vi lade være med at tage dialogkaffen med abortmodstanderne, fordi vi mener, at disse holdninger ikke hører til i et ligestillet samfund? Vel vidende at hver dag er der flere, der tilslutter sig dem?

Eller har Jens Rohde en pointe, når han taler om, at man via prævention og rådgivning bør forebygge uønsket graviditet? Har vi virkelig ingen ambition i et land som Danmark med højt vidensniveau og lige adgang til prævention til vores abortpolitik?

Jeg tror på, at hvis Jens Rohde og Dansk Kvindesamfund stoppede med at kommunikere via medierne og Twitter, men i stedet satte sig overfor hinanden til en åben og ligeværdig samtale, så vil det være en række dilemmaer og nuancer, som de ville kunne være enige om – uden at parterne skulle give afkald på grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder. Men lige nu råber begge parter. Med det resultat, at ingen lytter.

Derfor er min opfordring til Jens Rohde og Danske Kvindesamfund. Få nu drukket den dialogkaffe. Tænk, hvis I kunne bidrage til at debatten ikke blev så skinger, og vi alle sammen blev klogere.